Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, kalder i denne uges udgave af sit politiske ugebrev valgforbundene ved Europa-parlamentsvalget for ”udemokratiske” og godter sig med at Dansk Folkepartis ”opbakning er reel, til forskel fra de andre partier, som er gået på stemme-rov hos modstanderne”. Valgforbundene til Europa-parlamentsvalget bliver indgået for at sikre, at vælgerne har indflydelse på sammensætningen af parlamentet. Og valgforbundene er kendte på forhånd. Venstre, Konservative og Liberal Alliance havde et valgforbund. Det samme havde S, SF og Radikale samt Juni- og Folkebevægelserne. I alle tre valgforbund var der et parti, der ikke blev repræsenteret. Til gengæld gik deres stemmer til et andet parti. Det kan både give en sikkerhed for vælgerne, men det kan selvfølgelig også føre til, at man stemmer på et andet parti end sit førstevalg, hvis en liberal ikke vil have sin stemme til at ende på Tove Videbæk eller en radikal ikke vil stemme styrke Margrethe Auken. Men det er vælgerens valg. Og det er der ikke noget udemokratisk i. Baggrunden er den, at Dansk Folkeparti er det eneste af de ni partier, der deltog i Europa-parlamentsvalget, der ikke var med i et valgforbund. Partiet fik alligevel et godt valg med hele to pladser i Europa-Parlamentet. Og det kan godt være at opbakningen er reel, men Pia Kjærsgaards angreb på valgforbundene er udtryk for hykleri og under lavmålet. Dansk Folkeparti har nemlig slet ikke noget imod valgforbund. Ved det seneste kommunalvalg i 2005 indgik partiet valgforbund med et eller flere partier i alle disse kommuner:Albertslund, Allerød, Assens, Billund, Bogense, Bornholm, Brønderslev-Dronninglund, Egedal, Esbjerg, Favrskov, Faxe, Fredensborg, Fredericia, Frederiksberg, Frederikshavn, Frederikssund, Frederiksværk-Hundested, Furesø, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Gribskov, Haderslev, Hedensted, Helsingør, Herlev, Herning, Hillerød, Hjørring, Holstebro, Horsens, Hvidovre, Høje Tåstrup, Hørsholm, Ikast-Brande, Ishøj, Jammerbugt, Kalundborg, Kerteminde, Kolding, Købehavn, Køge, Langeland, Lejre, Lolland, Mariagerfjord, Middelfart, Norddjurs, Nyborg, Odder, Odense, Odsherred, Randers, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Ringsted, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Svendborg, Syddjurs, Sønderborg, Thisted, Tønder, Tårnby, Vallensbæk, Varde, Vejen, Vejle, Vesthimmerland, Viborg, Vordingborg, Aabenraa, Aalborg, Århus. I alt indgik Dansk Folkeparti valgforbund i ikke mindre end 84 ud af 98 kommuner! I nogle kommuner kom Dansk Folkeparti ikke ind. Både i Odder, Rudersdal, Vallensbæk og Varde tilfaldt ALLE Dansk Folkepartis stemmer andre partier og lister. Og i en række andre kommuner har Dansk Folkeparti udvekslet stemmer med andre partier. Nogle gange fået – nogle gange givet. Hvis man ser det i samme perspektiv, som Pia Kjærsgaard, ser på Europa-parlamentsvalget, vil det betyde, at Dansk Folkeparti i 84 kommuner har deltaget i udemokratiske alliancer og ikke har fået en reel opbakning. Sådan noget sludder. Sandheden er nok nærmere, at der ikke var nogle partier, der ville indgå valgforbund med Dansk Folkeparti til Europa-parlamentsvalget. Så Pia Kjærsgaard er selvfølgelig ikke udemokratisk, men hun må droppe hykleriet. Med mindre Dansk Folkeparti altså frasiger sig valgforbund til efteråret. Med venlig hilsen Simon Emil Ammitzbøll PS Dansk Folkeparti indgik i øvrigt også valgforbund ved valgene til samtlige regioner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce