De homoseksuelle får alligevel lov til at demonstrere i Letlands hovedstad Riga i morgen lørdag. Det er netop blevet besluttet af en lettisk domstol. Bystyret i Riga havde ellers (endnu engang) forsøgt at forhindre de lettiske homoseksuelle i at afholde deres årlige parade for mindretalsrettigheder. Nu håber jeg bare, at det hele forløber i ro og mag, og at de lettiske myndigheder har afsat tilstrækkelige ressourcer til at beskytte demonstranterne. Det har deres kolleger i Moskva til gengæld næppe gjort. Selvom homoseksualitet blev tilladt i Rusland efter Sovjetunionens sammenbrud, er det desværre meget udbredt, at russiske politikere bruger homoseksuelle som prügelknabe. Man kan kun håbe det bedste og frygte det værste i forhold til lørdagens parade i Moskva. Men lige meget hvordan det går, så er både den baltiske fællesparade i Riga og den russiske parade i Moskva eksempler på, at de grundlæggende rettigheder ikke er noget, der automatisk bliver homoseksuelle til dels i de tidligere kommunistiske lande. Diskrimination, hate speech og knægtelse af ytrings- og forsamlingsfriheden for homoseksuelle er desværre en del af dagens orden på de kanter. Jeg har selv oplevet det på egen krop, da jeg to gange har været med til parade i Letlands hovedstad Riga. Den ene gang blev paraden forbudt, og der blev i stedet afholdt reception på et stort hotel midt i byen. Året efter var der massiv politibeskyttelse pga. moddemonstranter. Men der demonstrerede den lettiske stat dog viljen til at forsvare mindretalsrettighederne. Og det er første skridt på vejen. Derfor er det også så meget mere sørgeligt, at Rigas bystyre i år vender tilbage til den gamle taktik med at forbyde paraden. Men hvad skal man så gøre? Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at lade østeuropæerne i stikken. Så noget må gøres. Fra hollandsk side har det været fremme, at man kunne boykotte Melodi Grand Prix-finalen i Moskva lørdag, hvis demonstrationen ikke kan gennemføres. Men det vil være ren symbolpolitik. I stedet bør det tages op politisk. Den danske regering bør udtrykke sin utilfredshed over for russerne. Og når det kommer til Letland og andre østeuropæsike EU-lande, må det tages op på regeringsledernviveau inden for EU. Det går ikke, at der er nogle lande, der tror, at EU bare er en pengemaskine, der kan malkes, mens man glemmer alt om de grundlæggende borgerrettigheder. EU er og skal være et fredens og frihedens projekt. Også for mindretallene i de nye EU-stater. Med venlig hilsen Simon Emil Ammitzbøll www.borgerligtcentrum.dk