LO har lavet en aftale med Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten. Den giver LO konkret indflydelse blandt andet i forhold til mindre udlicitering og Frank Jensen som overborgmester. Jeg forstår slet ikke LO – og i virkeligheden forstår jeg heller ikke Frank Jensen. Lad os prøve at se lidt nærmere på København. SF’s spidskandidat, Bo Asmus Kjeldgaard, har trukket et blodspor efter sig fra forvaltning til forvaltning. I det seneste fire år er det Børne- og Ungeafdelingen, som det er gået ud over. Et underskud i den trecifrede millionklasse er resultatet. Københavnske forældre, der efter barsel skal tilbage på arbejdet, kan ikke altid få en plads. Og hvis de får en plads, skal de ikke vide sig sikre på, om den er i nærheden af bopælen. Ikke ligefrem noget der gør København tillokkende for forældrene med arbejde. Det er skidt for borgerne. Og det er skidt for København, hvis det får gode skatteydere til at flytte ud i forstæderne. Bo Asmus Kjeldgaard er selvfølgelig et kapitel for sig selv, og man må til stadighed undrer sig over, at SF’erne ikke valgte Anne Baastrup som spidskandidat i København. Men som om det ikke var nok, at Børne- og Ungeforvaltningen er kørt i sænk, så har LO også valgt at støtte Enhedslisten, som med Mikkel Warming i spidsen har haft ansvaret for et eskalerende overforbrug i Socialforvaltningen. Alt dette er sket under socialdemokratisk ledelse. Nu bliver Ritt Bjerregaard selvfølgelig skiftet ud med Frank Jensen, som leder af Socialdemokraterne på Københavns rådhus. Og det kunne have givet ny håb. Og så er det, at Socialdemokraterne og LO har indgået en skriftlig aftale med SF og Enhedslisten, som har ansvaret for det notoriske overforbrug i de to forvaltningerne. Det er sørgeligt. For København har brug for en ny start. Ud over de store underskud hos Kjeldgaard og Warming bruger København nemlig rigtigt meget på administration sammenlignet med andre danske kommuner. Nu kan man selvfølgelig indvende, at der er særlige forhold for København, men vel ikke så særlige forhold, at København skal bruge mere en end halv milliard mere, end hvis man havde udgiftsniveau som en gennemsnitskommune. Og langt mere hvis man gjorde som den billigste. Men det perspektiv forsvinder helt med den nye LO-aftale med de tre røde partier. Og det værste af det hele er, at LO har lavet samme nummer i Århus og Odense. Jeg kender ikke så meget til forholdene i den jyske og fynske hovedstad, men i Danmarks hovedstad er det virkelig mærkeligt. Man må spørge sig selv om LO hader København? Aftalen er i hvert fald en forhindring for at København kan gøre det bedre. Simon Emil Ammitzbøll
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























