»Vi kan ikke være forpligtet til at ødelægge vores eget samfund«.
Det var af alle mennesker generalsekretæren for Dansk Flygtningehjælp, der tilbage i slutningen af august satte ord på den frygt, som mange får, når vi oplever den største flygtningestrøm siden årene efter Anden Verdenskrig kombineret med tusinder af mennesker, som ønsker en økonomisk bedre tilværelse, og som ser for sig, at de kan få netop det her i Europa.




























