Hvorfor skal det kun være karriereforældre, vi laver politik for? Hvad med den helt almindelige mor og far? Og vigtigst: Hvad med børnene? Børnenes største juleønske er aldrig dyre julegaver. Det er at være sammen med mor og far.
De fleste børn har i dag forældre, som kun kan tage barnets første sygedag. Selv om vi ved, at det tager adskillige dage at komme sig oven på de fleste sygdomme. Det er synd for børnene, og vi kan ikke være bekendt, at forældrene skal stå på hovedet for at klare det.




























