En af mine favorit-podcasts er det amerikanske radioprogram This American Life. For noget tid siden lavede de en udsendelse med titlen Take the money and run for office om penges betydning i amerikansk politik. Det kom der en skræmmende historie ud af.
Af programmet fremgår det, hvor utroligt mange penge der skal til for, at en kandidat kan blive valgt til Kongressen i USA. Ligesom det beskrives, hvor lang tid og hvor mange ressourcer en kandidat skal bruge på at ”fundraise” for at have en chance for valg (eller genvalg).



























