For nyligt rullede Danmarkshistoriens mest sete serie endnu engang over DR's nationallærred. Med næsten en million seere trækker Matador og nostalgien fra Korsbæk stadig i danskerne.
Måske fordi mange drømmer sig lidt tilbage til de gode gamle dage, som vi alle ved er forbi. Et af de steder, hvor udviklingen har sat sit klareste præg, er i banksektoren. Tiden hvor bankvirksomhed var et lokalt spørgsmål er for længst forbi. I dag er det for det meste ikke engang et nationalt - men et internationalt - spørgsmål.



























