Kan læseren mon huske Vejlegaard-sagen? Her stod det borgerlige Danmark i kø for at bakke op om ejeren af en restaurant i Vejle, som var i strid med 3F. Så meget faktisk, at de valfartede til Vejle for at vise deres solidaritet ved at spise stegt flæsk og persillesovs – herunder Thulesen Dahl.
Og efterspillet? Ja, en af konsekvenserne var et lovforslag fra Venstre og DF om at begrænse strejkeretten i Danmark. Ja, kære læser du læste rigtigt. Det er glemt nu, hvor DF gerne vil lege arbejdernes bedste venner. Men reelt har de leveret det mest ondsindede angreb på den danske model i mange år.




























