Mette Frederiksen fik den koldeste krammer tilbage, da hun for nylig indrømmede, at Vestegnens borgmestre havde haft ret, da de i 1990’erne advarede imod den sociale ustabilitet, indvandringen havde skabt. For borgmestrene gengældte ikke omfavnelsen, men bad i stedet Socialdemokraternes formand om at finde tilbage til de oprindelige socialdemokratiske værdier.
Situationen skyldes et forhold, som de fleste ofte overser. Vestegnens borgmestre var ikke en slags tidlige DF’ere, men oprørte administratorer, der i 1990’erne var bekymrede for ghettoer, social ulighed og en skæv omfordeling imellem kommunerne. Altså klassisk socialdemokratisk politik, der alle dage har handlet om at brede byrderne ud over flere skuldre og sikre, at også de rige (i det her tilfælde de rige kommuner) betalte for de fattiges problemer.
