Udviklingsministeren vil fortsætte med at sende danske skattekroner som udviklingsbistand til Uganda på trods af, at landet vil forbyde homoseksualitet.
Hvis ikke dansk udviklingsbistand går hånd i hånd med krav om respekt for universelle menneskerettigheder hos modtagerlandene, giver støtten ingen mening. Udviklingsminister Christian Friis Bach skal se sig selv i spejlet og nøje overveje, om der findes afrikanske lande, der i højere grad fortjener vores støtte end homohadende politikere i Uganda.




























