Tre markante blå reformbroer er krydset og den tidligere regerings politik gennemført med mindre og i flere tilfælde ubetydelige kommaændringer. Det store spørgsmål er derfor, hvor det borgerlig-liberale Danmark nu skal hen? Reformtoget holder på station men, turbinetrykket skal ikke holdes for længe, hvis Danmark i fremtiden skal være et konkurrencedygtigt samfund med råd til en veludviklet velfærdsmodel.
Ligesom mange andre borgerlig-liberalt sindede vælgere, var jeg ikke videre optimistisk på de store samfundsreformers vegne, da Helle Thorning for ni måneder siden indtog statsministeriet. Mine negative forventninger er dog blevet gjort til skamme, idet regeringen med Margrethe Vestager i spidsen har taget godt fat, hvor den tidligere administration regering slap.




























