Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Velgørenhed. Giv fem procent af din løn efter skat til velgørenhed, opfordrer filosof.
Foto: Thomas Borberg

Velgørenhed. Giv fem procent af din løn efter skat til velgørenhed, opfordrer filosof.

Filosofferne

Du er moralsk forpligtet til at give penge til velgørenhed

Giv penge til velgørenhed i stedet for til julegaver.

Filosofferne

Du er på vej til indkøbscentret for at købe den sidste julegave, da du ser en lille pige der er ved at drukne i en lille sø hvor vandet kun når pigen til navlen. Pigen fægter med armene og skriger om hjælp og du er den eneste person i nærheden.

At hjælpe pigen vil være nemt for dig, og du vil uden fare for dit eget liv kunne bringe hende i sikkerhed. Din redning vil dog betyde, at du vil ødelægge dine nye læderbusker, og at du ikke vil kunne købe den planlagte julegave i dag, men må udsætte købet til i morgen. Hvad bør du gøre?

Alle ’normale’ mennesker vil svare, at du bør hjælpe pigen, selv om det har nogle omkostninger for dig at yde hjælpen. Vi mener, at det er moralsk vigtigere at redde liv end at redde et par læderbukser og få købt en julegave i dag.

Men hvis du mener, at det er moralsk rigtigt, at du bør hjælpe et barn i nød, hvis det har små omkostninger for dig selv, så følger, at du også bør redde børn ved at donere penge til velgørende organisationer, der kan redde børns liv.

LÆS MERE

Ved at skænke et relativt lille beløb (f.eks. prisen på et par læderbukser eller 1 procent af din indkomst) kan du redde et barns liv. Og det vil ofte ikke være en stor omkostning for dig at overføre, hvad der svarer til et par dyre busker, til en velgørende organisation - medmindre du er på en overførelsesindkomst.

Jeg mener derfor, at du gør noget moralsk forkert, hvis du ikke donerer penge til organisationer, der redder uskyldige børns liv.

Jeg mener, at du gør noget moralsk forkert, hvis du ikke donerer penge til organisationer, der redder uskyldige børns liv

Hertil kan du svare, at det ikke hjælper at donere penge, eller at vi danskere allerede donerer nok via vores høje skatteindbetaling. Men dine bidrag hjælper, og der er gjort store fremskridt i bekæmpelsen af børnedødelighed.

Ifølge FN’s børnefond døde der i 1960 20 millioner børn af fattigdom, i dag er tallet under 10 millioner, selv om befolkningstallet for verden er fordoblet siden 1960. At tallet er faldet så drastisk, skyldes blandt andet økonomisk fremgang i flere lande, men også at nødhjælpsorganisationer har været til at bekæmpe malaria, kopper, mæslinger, fejlernæring og sult. Så hjælpen betyder, at liv bliver reddet.

Det er rigtigt, at Danmark giver mere i offentlig udviklingsbistand end de fleste andre lande, en bistand der til dels er finansieret via skatteindbetalinger. Men Sverige, som vi ofte sammenligner os med, giver f.eks. næsten 30 procent mere i offentlig ulandsbistand, og som enkeltindivider giver amerikanerne og hollænderne væsentligt mere, end vi gør.

Så længe der er uskyldige børn, som dør, og vi kan gøre mere for at redde dem, uden at det har store omkostninger for os selv, bør vi gøre det - uanset hvad andre individer eller stater bidrager med.

Vi har ganske enkelt ikke givet nok, så længe vi kan redde disse børn, og vi bør ikke følge flertallet ved at vende det blide øje til og handle som en person, der bare lader børn ligge og dø,velvidende at hver enkelt af os stadig kan hjælpe.

For dig og din familie går Jorden heldigvis ikke under fredag d. 21. december, men det gør den hver dag for 19.000 børn under 5 år, som dør på grund af fattigdom. Ifølge UNICEF dør der hver dag 19.000 børn af underernæring, sult og sygdomme. Børn, hvis liv sagtens kunne reddes, hvis ressourcerne i verden var fordelt anderledes.

Til sammenligning døde der 20 børn ved den frygtelige massakre i USA i byen Newtown, hvor en ung mand 14. december gik amok på en skole og skød på alt levende, før han til sidst skød sig selv.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er en moralsk skandale, at en verden der er så rig på ressourcer, lade tusinder af børn dø hver dag

For at få lidt perspektiv på, hvor stor den daglige massedød af børn i fattige dele af verden er, så svarer de 19.000 børn til, at der hver eneste dag dør cirka 1000 gange så mange børn, som der døde ved massakren i USA. Børn, hvis liv du og jeg kan være med til at redde.

Hvis du mener, at alle liv er lige meget værd, så betyder det at redde et enkelt liv jo typisk alt for dette barn og dets forældre. Det er en moralsk skandale, at en verden der er så rig på ressourcer, lade tusinder af børn dø hver dag.

Børn, der, ofte for ganske få midler, kunne blive fri for smerte og en tidelig død. Så inden du fyrer de sidste penge af på julegaver eller planlæger dit budget for næste år, så anerkend, at nogle af disse penge kan gøre mere gavn ved at blive brugt til at redde et liv.

Giv den bedste julegave, du kan give - giv et barn muligheden for at leve ved at give penge til en effektiv velgørende organisation.

Eksemplet i begyndelse af indlægget er inspireret af den australske filosof Peter Singer - se den 1. min lange you tube video her.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce