Modstand. DF er modstander af moské-byggeriet i det nordlige København.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Modstand. DF er modstander af moské-byggeriet i det nordlige København.

Filosofferne

DF-borgmesterens dårlige argumenter mod moskéen

Dansk Folkeparti har i mange år har været imod moskébyggerier.

Filosofferne

Den nyudnævnte kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Carl Christian Ebbesen (DF), vil boykotte indvielsen af Dansk Islamisk Råds nye moské ved Rovsinggade, fordi Qatar støtter byggeriet.

Dette er ikke nogen overraskelse, da Ebbesen og DF i mange år har været imod alle moskébyggerier.

Ebbesens nye position som borgmester giver dog anledning til at se nærmere på de grunde, han giver for at boykotte indvielsen.

Nu argumenterer og stemmer han ikke blot imod en tilladelse til at opføre en moské som borger og folkevalgt; nu afviser han som officiel repræsentant for København en invitation til at deltage på byens vegne i åbningen af den første offentligt synlige moské i København.

Ebbesen begrunder afvisningen med, at moskéen udgør et integrationsproblem. Det lyder som en saglig begrundelse, som vi alle burde tage alvorligt, hvis der er noget om snakken. Men ved nærmere eftersyn viser det sig, at der er flere forskellige begrundelser bag Ebbesens afvisning, som alle er problematiske.

Ebbesen mener, at moskéen er 'et monument, som står for nogle af de mest konservative islamiske holdninger'. Dette udsagn kan forstås som en påstand om, at selve bygningen symboliserer nogle bestemte værdier, som Ebbesen mener, vi bør tage afstand fra.

Selv hvis Ebbesen har ret i, at Dansk Islamisk Råd står for en særlig konservativ og udemokratisk udlægning af islam, så er påstanden om moskéens symbolværdi tvivlsom.

Den svarer til at sige, at symbolværdien af en kirke bestemmes af præstens teologiske overbevisning. Så Ribe Domkirke skulle, da Søren Krarup var residerende kapellan der, have symboliseret nationalkonservativ skepsis overfor velfærdsstaten, menneskerettigheder og 'demokratisme'.

Der er næppe mange, der ser domkirken som et monument for den slags holdninger.

Danske kirker symboliserer noget meget mere diffust om kristendom, som er genstand for alle mulige fortolkninger. Det samme gælder for moskéer; de symboliserer noget diffust om, at Islam er til stede i Danmark – hvilket man jo så kan mene om, hvad man vil. Så symbolargumentet giver ikke grund til at være mere afvisende overfor moskeen end overfor Ribe Domkirke.

Problemet er ifølge Ebbesen dog ikke kun symbolværdien, men at der inde i moskéen vil blive missioneret for en bestemt udlægning af islam: 'Vi har med en gruppe af mennesker at gøre, som er så stærke i deres tro, at de kun har én mission: At overbevise endnu flere om, at den retning, som de nu engang prædiker, er den sande islamiske retning'.

Men de fleste menigheder, også kristne, bekender jo deres tro på noget bestemt, og forpligtiger sig til at udbrede det glade budskab om, hvad de mener den sande tro er. En tro, som ikke mener, at den selv er sand, er per definition ikke en tro.

Og mission for den sande tro er en grundlæggende del af både islam og kristendom. Så missionsargumentet er igen ikke en grund til at være imod moskéen - med mindre man er generel modstander af religionsfrihed, hvilket Ebbesen selvfølgelig ikke er.

Et tredje argument er baseret på en konspirationsteori om Qatars indflydelse: 'man skal være meget naiv, hvis man tror på, at Qatar finansierer en moské med 150 millioner kroner uden nogle bagtanker', hvorfor der er 'al mulig grund til at holde øje med, om aktiviteterne holder sig inden for lovens rammer'. Ebbesen antyder altså, at financieringen vil føre til lovbrud. Men han har ikke noget belæg for dette.

I et retssamfund som det danske er folk uskyldige, indtil andet er bevist. Så konspirationsteorien kan ikke være en grund til at afvise moskéen, så længe det er ren spekulation.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ebbesens bekymring består dog, selv om muslimerne overholder loven: 'det er jo ikke ensbetydende med, at de synes, at det er nogle gode love. Der er ingen tvivl om, at hvis de selv kunne få lov til at bestemme, vil de gerne være med til at ændre lovgivningen, så den kommer til at ligne islam'. Så problemet er ikke handlingerne, men sindelaget.

Man skal altså ikke alene overholde loven, men også oprigtigt mene, at den er god. Ud over at dette fjerde argument lægger op til et Orwellsk tankepoliti, er det et mærkeligt udemokratisk argument – det svarer jo til at sige, at Dansk Folkeparti er suspekt, når det ikke er enigt med regeringens love. Så sindelagsargument holder heller ikke.

Ebbesen tror, at hans deltagelse i indvielsen ville svare til at bakke op om den udlægning af islam, der praktiseres i moskéen. Men hvem vil helt ærligt tro det?

Kristian Thulesen Dahl deltog i Det Radikale Venstres landsmøde – men ingen tror, at han er enig med Radikal politik.

Han deltog i sin politiske modstanders møde for at vise uenighed på en demokratisk måde – ved diskussion. Ebbesen kunne på samme vis deltage som byens repræsentant og samtidig vise politisk uenighed. Det ville være den demokratiske ting at gøre.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce