For kun få år siden stod skellet i dansk politik mellem Dansk Folkeparti og så de såkaldt ansvarlige partier, der kunne enes i hellig forargelse over Pia Kjærsgaard. Nu efter valget er situationen en anden, og Dansk Folkeparti er største borgerlige parti.
Det skyldes, at DF har fået ret i de to sager, som de udmærkede sig ved, nemlig skepsis overfor indvandrings- og flygtningepolitikken og afgivelse af magt og suverænitet til EU. Begge har vist sig at være vindersager. DF har opbygget en så solid politisk kapital ved at have ret og have fået ret, at de end ikke behøvede at spille kortene offensivt ud i valgkampen og endog kunne flirte med SF.




























