Danmark er ikke en velfærdsstat med plads til alle

»Ideen om et retfærdigt fordelingssamfund forudsætter en afgrænset verden, inden for hvilken fordelingen kan ske«, skriver den amerikanske filosof Michael Walzer. Denne verden er typisk en nation, et politisk og kulturelt fællesskab, hvor medlemmerne bindes sammen i tilstrækkeligt omfang til at kunne udøve solidaritet med hinanden.

Derfor er medlemsskabet det vigtigste gode, vi har som borgere af et sådant fællesskab, skriver Walzer. Dem vi deler skatter, sygehuse, velfærdsydelser, motorveje, overførsler, historie og tradition med. De danske grundlovsfædre indrettede det så viseligt, så medlemsskabet skulle afgøres personligt for hver enkelt ny. Som at blive optaget i en klub eller familie.