»Jesus gik ikke på vandet, og han opstod ikke fra graven … Hvis jeg en gang imellem siger, at vi skal se ham (den afdøde ved en begravelse, red.) igen, så kommer jeg lidt med en nødløgn, for det tror jeg ikke selv på« (Jyllands-Posten, 25.12.2014).
Således udtalte præsten Per Ramsdal, inden han som en anden kætter blev tvunget til at angre og trække sin udtalelse tilbage, blev sat i mediernes gabestok, sendt på dogmatisk genopdragelse og fordømt af den ene præst og politiker efter den anden.


























