Der er vist ingen tvivl om, at filmen ’Fifty Shades of Grey’ er på alles læber. Personligt er jeg blevet ringet op af de første 50 journalister, der vil høre om blid rigmands-S/M er den nye tendens. Og så vil de høre, om vi kan bruge ham mr. Grey til at forstå kvinder bedre.
Ja, hvad vi kan lære af den film, der jo ikke er stor filmkunst, er for mig at se: At den danske kvinde savner en mand, der kan tage teten. JA. Hun længes efter en mand, der er målrettet, når det kommer til at være pirrende, drilsk og forførende over for hende.


























