SF’s første seks måneder i regering vil ikke blive husket som den bedste start for et nyslået regeringsparti. I hvert fald ikke hvis man dømmer ud fra den medieomtale vi er ramt af, eller de meningsmålinger som desværre har vist en jævnt vigende tilslutning til partiet.
Ikke overraskende har kommentatorer og journalister for længst lagt sig fast på en forsimplet, men slagkraftig ’sandhed’ om SF: ”SF blev mast i regeringsforhandlingerne. Ingen indflydelse. Ingen sejre.”



























