I sidste uge indkasserede Enhedslisten en markant politisk sejr, da regeringen erkendte, at der var behov for en undersøgelse af CIAs fangefly over Danmark. Det var Enhedslisten, der for snart tre år siden, efter måneders research og mangfoldige spørgsmål til regeringen, for første gang kunne afsløre, at Danmark havde lagt luftrum og landingsbaner til fly ejet af dæk-selskaber for CIA. Fly som, kort før de havde overfløjet eller landet i Danmark, var blevet anvendt i forbindelser med ulovlige kidnapninger og fangetransporter foretaget af CIA. Vi var faktisk det første parti i Europa, som rejste sagen om de ulovlige flyvninger i vores parlament. Detektivarbejde og hundredvis af spørgsmål Siden har vi bidt os fast i sagen. Vi har researchet, samarbejdet med menneskerettigheds-organisationer, journalister og aktivister i ind- og udland. Vi har brugt amerikanske flydatabaser til at fastslå, hvem der ejer de mistænkte fly og hvor de tidligere har landet. Vi har stillet over 100 spørgsmål til regeringen i sagen. Vi er i øvrigt blevet godt hjulpet på vej af såkaldte flyspottere – mennesker der bruger al deres tid på at sidde i lufthavne verden over og skrive flynumre ned. Umiddelbart en sær hobby? Men et held at den eksisterer. For uden flyspotternes notesbøger var CIA-flyene ikke blevet afsløret. Arbejdet med sagen har været det rene detektiv-arbejde, og har kostet mange hundrede timers arbejde – men det har været umagen værd. Ikke mindst fordi de oplysninger vi har fremskaffet har været medvirkende til at sagen om de ulovlige fangefly er blevet rejst i andre lande og på europæisk niveau. Se lidt om vores indsats her Regeringens holdning har været et studie i arrogance, undvige-manøvre og benægtelse af fakta. Først afviste regeringen hele sagen som løse avisrygter, som man ikke ville reagere på baggrund af. Da flere oplysninger kom frem og Europarådet og Europaparlamentet gik ind i sagen, ville man ikke reagere før der lå et resultat af de undersøgelser. Da undersøgelserne så kom, ville man ikke følge anbefalingerne. Her er et links til to debatter, som illustrerer regeringens udenomssnak fra henholdsvis november 2005 og april 2006Venstrefløjens Knold og Tot Og ikke nok med at regeringen afviste at gøre noget. Udenrigsminister Per Stig Møller optrådte også ualmindeligt arrogant overfor Enhedslistens ordførere, når de igen og igen rejste sagen i folketinget. Her er et par perler fra landets udenrigsminister: - Hr. Rune Lund tror hele tiden. Han står her og tror og tror og tror, som om han troede, han var i kirke. Men man kan altså ikke føre udenrigspolitik på hr. Rune Lunds tro, man skal have viden. - Nu er det jo sådan, at de to folk fra Enhedslisten, venstrefløjens Knold og Tot, jo konstant supplerer hinanden med kvikke spørgsmål og aldrig er tilfreds med svarene.” Per Stig Møller i onsdagsspørgetiden den 23. november 2005 med Frank Aaen og Rune Lund i diskussion om CIA-fly - ”Jeg ved godt, at hr. Rune Lund ikke hører til de hurtigste hoveder i Folketinget. Det er beklageligt, men det er der jo ikke noget at gøre ved.” Per Stig Møller i onsdagsspørgetiden den 26. april 2006 med Frank Aaen og Rune Lund i diskussion om CIA-flyEn (amerikansk) Præsident går til bekendelse I efteråret 2006, efter at selveste George Bush havde erkendt, at USA havde et hemmeligt fangeprogram, lykkedes det Enhedslisten at samle hele oppositionen om et forslag, der dels forpligtede Regeringen til at undersøge hvad der hidtil er foregået, og dels krævede, at der øjeblikkeligt blev grebet ind overfor CIAs misbrug af dansk territorium. Men regeringen nægtede stadig at gøre noget. At regeringen nu accepterer at gennemføre en undersøgelse er således resultatet af et langt sejt træk. Det er glædeligt, at regeringen omsider vil undersøge sagen (forudsat at der bliver tale om en seriøs undersøgelse), men det er sket alt, alt for sent. Og det er dybt problematisk, for i de tre år der er gået, siden Enhedslisten første gang krævede, at regeringen greb ind, har CIA kunnet fortsætte med frit at anvende dansk territorium til deres ulovlige aktiviteter. Derfor er Enhedslistens hovedkrav nu, at der øjeblikkeligt gribes ind. De mistænkte fly skal undersøges grundigt hvis de igen opholder sig på dansk territorium– og vi skal sikre, at Danmark ikke længere bidrager til det forfærdelige fangeprogram. Det er muligt at Udenrigsministeren endnu engang vil forsøge at krybe udenom. Men heldigvis er der masser af venstrefløjs-detektiver der holder øje.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nationen betaler nu prisen for Løkkes egoisme
-
Efter kongerunden: Bag Troels Lund Poulsen står 87 af Folketingets mandater, mens 84 mandater støtter Mette Frederiksen
-
Putins elitestyrker i Kursk var ekstremt brutale mod Ukraine. Men en enkelt mand sørgede for at ramme dem rigtig hårdt
-
Dødsstød fra eksperter: »Der er faktisk risiko for et akut kollaps«
-
Kongerunde nummer to: Presset stiger på Messerschmidt
-
Svar til mange: Ja, han kan godt spille revy
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Josefine Kaagaard
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























