FORLEDEN HAVDE JEG fornøjelsen af at besøge pensionistklubben i 3F Kastrup til en gang kaffe og debat. En ældre herre stillede mig et yderst relevant spørgsmål. Han sagde nemlig: ' Hvorfor skal dem, der er i job, arbejde endnu mere, når vi har en masse ledige her i fagforeningen, der brændende ønsker sig et arbejde?'. Godt spørgsmål. Jeg tænkte nogenlunde det samme, da jeg for et års tid siden så Thorning og Søvndal tone frem på skærmen med budskabet om, at arbejdsdagen skal forlænges med 12 minutter. 12 minutter lyder måske ikke af meget - men vi er trods alt ikke dummere, end at vi godt kan regne ud, at 12 minutter om dagen svarer til en time om ugen eller en uge om året. Hvad blev der af kampen for mere fritid? Hvorfor i alverden kræve mere arbejde af folk, som i forvejen har svært ved at få arbejds-og familieliv til at hænge sammen? LIGE SIDEN Socialdemokraterne og arbejderbevægelsens fødsel har kravet om mere fritid været centralt. Fra de tidlige krav om en otte timers arbejdsdag og fri om lørdagen til de seneste årtiers kamp for en sjette ferieuge. Arbejderbevægelsen har kæmpet for mere tid til børnene, til at gå i biffen, læse en bog, tage på stranden eller i kolonihaven. Tid til alle de rare ting, vi laver efter fyraften og i vores ferier. Tid til at puste ud. Mangler vi hænder? Helle og Villy har forklaret de 12 minutter med, at vi kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Altså præcis samme forklaring, som Lars Løkke bruger til at fjerne efterlønnen med. Men faktum er, at der lige nu er mindst 180.000 arbejdsløse. Vi har altså ikke mangel på arbejdskraft - vi har mangel på arbejdspladser. Og der skal ikke meget hovedregning til at lure, at øget arbejdstid også vil øge arbejdsløsheden. En virksomhed med 38 medarbejdere kan skille sig af med nummer 38, hvis de 37 andre arbejder en time ekstra om ugen. HVIS VI PÅ SIGT kommer til at mangle arbejdskraft, så findes der bedre løsninger. Lad os sætte en stopper for den nedslidning, der betyder, at tusindvis tvinges til at trække sig tilbage før tid. Lad os få de unge i uddannelse. Lad os give pædagoger og hjemmehjælpere på deltid ret til fuldtidsarbejde, hvis de ønsker det. Lad os lave seniorordninger, der gør det muligt at blive på arbejdsmarkedet - også selv om man ikke kan levere 100 procent. 15 miliarder skal betales af de rige THORNING OG SØVNDAL påstår, at øget arbejdstid vil skaffe 15 milliarder til den slunkne statskasse. Men vi kan finde præcis det samme beløb på mere retfærdige og fornuftige måder. Lad os stryge VKO's skattelettelser til de ti procent rigeste - det er dem, der tjener over en halv million om året. Og lad os så indføre en afgift på handel med værdipapirer. Resultat: 15 milliarder kroner til fælleskassen. Jeg er enig med den pensionerede 3F'er fra Kastrup: Kære venner i Socialdemokraterne og SF - drop nu de latterlige 12 minutter, og lad os komme videre. Klummen er (3/3) bragt i dag i Ekstra Bladet. Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook her
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























