Der er siden 2001 opstået et nyt fænomen i dansk udenrigspolitik. Konventions-shopping. Det går kort og godt ud på, at man overholder de FN konventioner man kan lide, mens man samtidig erklærer sig uenig i de konventioner, der passer dårligt til den strammer-kurs, der er lagt af regeringen og Dansk Folkeparti. Man shopper ganske enkelt internationale konventioner på lige fod med for eksempel indkøb af tv-apparater. I nogle stuer passer en fladskærm på 40 tommer bedst, mens et 14 tommers kan gøre det på et teenageværelse. Irak er da et sikkert land FN’s flygtningeorgan UNHCR fraråder enhver tilbagesendelse til Irak. Alligevel tvangshjemsender Danmark irakiske flygtninge. Danmark må altså have kendskab til oplysninger om den irakiske sikkerhedssituation, som FN ikke er stødt på. Det er interessant. For hvordan pokker er et lille land som Danmark i stand til at undersøge situationen i Irak bedre end FN går over min forstand. Spørger man integrationsministeren, hvilken viden Danmark ligger inde med, som åbenbart er hemmelig for FN, svarer retssikkerhedens hellige kriger Birthe Rønn, at Danmark og FN fortolker konventionerne forskelligt. Kriminelle børn? I første omgang har Danmark tvangshjemsendt tretten irakere, der var dømt til udvisning. De tretten har begået kriminalitet – alt fra dokumentfalsk til mord og menneskesmugling – de har udstået deres fængselsdom her i Danmark, og er nu blevet sendt ”hjem”. Jeg havde for nogle uger siden fornøjelsen af at diskutere sagen med Dansk Folkepartis Peter Skaarup. Han understregede, at disse mennesker jo er kriminelle, at de er kommet hertil som gæster, men ikke har været i stand til at opføre sig ordentligt. Og hvis man ikke kan opføre sig ordentligt, så er det ud af vagten. En af de tvangshjemsendte hedder Ali Nielsen. Ali var otte år da han kom hertil. At betegne ham som ”en gæst, der ikke har opført sig ordentligt” virker i mine ører temmelig sært. De fleste er enige om, at kriminel adfærd ikke er noget man er født med. Det er naturligvis muligt, at manden allerede da han forlod Irak som otteårig var kriminel, men i så fald er det nok forholdsvis små forbrydelser der er tale om – æbletyveri, cykelpiftning og lignende. Sandsynligheden for at den kriminelle adfærd er noget han har pådraget sig her i Danmark er temmelig stor. Pt. hjemsender vi med andre ord de flygtningebørn, der som voksne er blevet kriminelle. Menneskerettighederne skal gælde alle Det er blandt andre faldet Skaarup for brystet, at Enhedslisten forsvarer kriminelle irakere. At manden skelner mellem kriminelle og ikke-kriminelle er i sig selv patetisk, da alle og enhver ved, at Dansk Folkeparti med glæde vil tvangshjemsende samtlige afviste irakere – hellere i dag end i morgen, og uanset hvilke meldinger der kommer fra FN. Men det er ikke kun patetisk. Argumentationen er også udtryk for en farlig tendens. Endnu engang er konventionsshoppingen på spil. For sådan noget med internationale aftaler og menneskerettigheder, det er åbenbart kun relevant når der er tale om lovlydige borgere. Kan et moderne demokrati virkelig leve med, at de internationale aftaler ikke gælder alle? Er pointen med f.eks. menneskerettighederne ikke, at vi alle sammen skal beskyttes, og at der gælder ens standarder? Det undrer sådan set ikke, at Dansk Folkeparti skider internationale aftaler og advarsler om tortur et stykke. Såvel Langballe som fætter Krarup har flere gange udtalt, at det der med menneskerettigheder ikke er noget for dem. I Danmark gælder dansk lov. Men det kommer alligevel bag på mig, at en borgerlig-liberal regering, tilsyneladende er helt ligeglade med FN’s advarsler og afviser enhver kritik med, at Danmark tolker flygtninge-konventionen anderledes end FN. Hvornår mon retssikkerhedens hellige kriger blæser til kamp?