Forleden kunne man i tv se et indslag om en ulykkelig pensionist fra Roskilde. Han havde for noget tid siden modtaget et personligt brev fra Roskilde Banks direktør, som opfordrede ham til at købe aktier i banken. Desværre sagde han ja tak. I dag er pensionisten ruineret. Hans aktier er værdiløse. I samme situation står mange andre almindelige mennesker, der har sat deres opsparing i bankens aktier. Man kan selvfølgelig mene, at det var letsindigt af pensionisten at investere. Men kernen i denne sag er, at direktøren lokkede små opsparere til at købe bankens egne aktier i en situation, hvor han udmærket vidste, at banken var i store økonomiske problemer – og det er noget forbandet svineri. Det gør ikke indtrykket af bankdirektøren bedre, at han i sin tid som direktør uden skrupler fyldte egne lommer. Vi skal alle til lommerne Men det er ikke kun småaktionærer, der kommer til at bøde for direktørens og bestyrelsens uansvarlighed. Det gør alle vi andre også. Staten har nemlig besluttet at bruge op til 20 mia. af vores fælles skattekroner på at undgå en egentlig konkurs. De 20 milliarder skal ikke bruges til at sikre små indskydere eller aktionærer. Nej, de skal sikre, at de rigtig store pengeindskydere i Roskilde bank – formentlig kapitalfonde og internationale banker – kan være sikre på at få deres penge ud igen. For det samme beløb kunne de mange offentligt ansatte, der har været på gaden for ordentlig løn få mærkbare lønstigninger. Vi kunne undgå de kommunale nedskæringer på for eksempel daginstitutioner og skoler. Og bagefter ville der stadig være penge tilbage. Det er da påfaldende, at regeringen åbenbart mener, at der er råd til at komme stenrige finansielle spekulanter til undsætning, men ikke råd til at undgå nedskæringer på centrale velfærdsområder som børneinstitutioner, skoler og ældrepleje. Nålestribede banditter I det hele tager hersker der en besynderlig dobbeltmoral i forhold til de nålestribede banditter. Direktører, der kører virksomheder i sænk og sender hundredvis af mennesker ud i arbejdsløshed, belønnes med gyldne håndtryk og nye bestyrelsesposter. Selskabstømmerne fortsætter ofte deres fusk og humbug, mens de trækker deres sager i langdrag i retssystemet. Der er kun små konsekvenser over for firmaer, der ser stort på arbejdsmiljøet, forgifter naturen eller snyder samfundet for millioner. Bøderne er ofte så små, at det betaler sig at bryde loven. Risikoen er simpelthen værd at løbe. Og hvis det går galt, kan man jo altid lade firmaet gå konkurs og starte et nyt. De borgerlige partier er altid parat til igen og igen at kræve højere straffe og mærkbar konsekvens, over for ”almindelig kriminalitet”. Men når det gælder de nålestribede banditter, er der bemærkelsesværdigt stille i den blå lejr. Efter min mening burde det være omvendt. Strengere straffe og mærkbare konsekvenser ville være både retfærdigt og gavnligt over for de nålestribede. Flertallet af de mennesker, der begår almindelig kriminalitet, er mennesker, som samfundet har givet ganske få chancer. På grund af sociale forhold og svigtende indsats er disse mennesker ofte prædestinerede til deres kriminelle løbebane. De nålestribede banditter derimod har som oftest fået alle tænkelige chancer. Måden, de viser deres taknemmelighed over for samfundet på, er ved at berige sig selv på borgernes, lønmodtagernes eller skatteydernes bekostning. I øvrigt viser undersøgelse efter undersøgelse, at strengere straffe ikke har nogen som helst effekt i forhold til at afholde almindelige kriminelle fra at begå kriminalitet – som oftest begås denne type kriminalitet uovervejet eller i affekt. Den eneste logiske grund, der er til at råbe på strengere straffe, må altså være, at Lene Espersen fremstår som en handlingens kvinde, når hun melder ud, at nu skal der strammes op! Som Justitsminister må hun være vidende om, at ingen af de såkaldte almindelige kriminelle bliver mindre kriminelle af at komme i fængsel. Den kriminalitet, som de nålestribede banditter begår, er til gengæld nøje planlagt og velovervejet. Og strengere straffe og mærkbare konsekvenser vil med stor sandsynlighed få afgørende betydning, når direktøren skal regne ud, om det kan betale sig at snyde samfundet eller ej. Alligevel er jeg temmelig overbevist om, at vi kan komme til at vente vældig længe på, at det blå hold på Christiansborg kræver strengere straffe over for de nålestribede banditter.