Noget for noget – når det er værst

Lyt til artiklen

I de seneste dage har Politiken beskrevet, hvilke kriterier regeringen bruger i forbindelse med udvælgelse af de 500 kvoteflygtninge, som Danmark årligt modtager. Udvælgelseskriterierne udgør endnu et nyt lavpunkt i dansk udlændingepolitik. Hvert år modtager Danmark 500 såkaldte kvoteflygtninge. Dette er en del af en FN-aftale om at fordele nogle af byrderne i forbindelse med større flygtninge-strømme. Det er en god aftale, selvom den ikke ændrer det faktum, at langt de fleste af verdens flygtninge stadig opholder sig i faldefærdige lejre i nogle af verdens allerfattigste lande. Politiken har nu afsløret, at regeringen siden 2005 har indført nye udvælgelseskriterier. Efter en nøje undersøgelse vælges de stærkeste og mest velfungerende flygtninge. Dem, der har det bedste ”integrationspotentiale”, som regeringen kalder det. Dem, der har en uddannelse. Dem, der ikke er syge eller svage eller gamle. Kort sagt: Dem, Danmark kan bruge til noget. Dette er stik imod den oprindelige hensigt med kvoteflygtninge-systemet. For systemet handler netop om at hjælpe de mest trængende og udsatte flygtninge i verden. Eksperterne mener, at Danmark (igen!) er på kant med aftalerne – eller i hvert fald med deres hensigt. Noget for noget Regeringens udvælgelseskriterier er Foghs ”noget for noget”-princip, når det er værst. Væk er begreber som barmhjertighed, globalt ansvar og medmenneskelighed. Regeringens devise lyder åbenbart: Hvis vi absolut skal tage imod de der flygtninge, så skal der være noget i det for os – noget i det for Danmark. Det er både sørgeligt og usmageligt, at vi som et af verdens rigeste lande ikke vil påtage os ansvaret for svage flygtninge. Vi har rigdommen, infrastrukturen og ressourcerne til at tage imod flygtninge, der har særlige behov. Noget som de lande, der i dag huser flygtningelejrene, slet ikke har. Det er klart, at der med svagere flygtninge skal gøres en særlig indsats for at sikre, at de får et værdigt liv i Danmark og kan ende med at forsørge sig selv. Analfabeter skal have den nødvendige skolegang osv. Det kommer til at koste – men hvis nogen har råd, så er det os. Og helt ærligt, det drejer sig immervæk kun om 500 flygtninge om året. Det er fint, at regeringen gerne vil tiltrække veluddannet arbejdskraft (så længe det sker i respekt for faglige rettigheder og overenskomster), men det har intet at gøre med flygtningepolitik. Kvoteflygtningesystemet handler ikke om at sikre kvalificeret arbejdskraft til Danmark – det handler om at hjælpe mennesker i nød.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her