Forleden kunne man igen læse, hvordan stort set alle partier på Christiansborg rundhåndet uddelte penge fra den såkaldte satspulje til gode sociale formål: Behandlingsgaranti for psykisk syge, forbedring af anbragte børns rettigheder, og rådgivning til lejere, der står over for at blive kylet ud af deres lejligheder. Det lyder umiddelbart som noget Enhedslisten kunne bakke om. Derfor har en del mennesker nok undret sig over, at Enhedslisten (som det eneste parti) stod udenfor gaveboden. Men det er der faktisk en god grund til: Finansieringen. Det fremgår sjældent af den meget positive omtale af satspuljen, men de penge, de øvrige partier så gavmildt deler ud af, er taget fra pensionister, dagpengemodtagere, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere. Hunden fodres med egen haleSatspuljeforliget betyder nemlig, at de hvert år får taget en bid af deres indtægt, som så går til at betale for forskellige sociale og sundhedsmæssige projekter. Politikere stiller sig på stribe stolt frem for rullende kameraer og fortæller om de mange nye gode tiltag – men de glemmer behændigt at fortælle, at f.eks. fortidspensionisten kunne have haft 6.228 kr. mere om året, hvis ikke det var for det årlige satspulje-tyveri. Kort fortalt går satspuljen altså ud på, at fodre hunden med sin egen hale. Tanken bag satspuljen er med andre ord dybt asocial og medvirker i den grad til den i forvejen stigende ulighed i samfundet. Kortsigtet indsats Derudover betyder satspuljen, at den socialpolitiske indsats på en lang række områder indskrænkes til kortsigtede projekter. For med den økonomi, som regioner og kommuner har i dag, er der som hovedregel ikke penge til at føre projekterne videre, når satspuljemidlerne udløber – typisk efter et år eller ti. Derved går dyrebare erfaringer tabt og den langsigtede sociale indsats som alle er enige om er vejen frem, kommer aldrig op at stå. Samtidig er det ofte mere eller mindre tilfældigt hvilke projekter der modtager pengene. Typisk er det dem, der er bedst til at få partiernes ordførere i tale og dem der pt. er på forsiderne af aviserne der får tildelt midler – frem for at man lader en overordnet og saglig vurdering af hvor behovet er størst, ligge til grund for fordelingen af de eftertragtede tilskud. At fordelingen oveni er omgærdet af en helt utilstedelig lukkethed, fuldstændig uden offentlig debat, gør kun situationen endnu mere absurd. Det hele foregår nemlig bag lukkede døre. Fordelingen godkendes godt nok efterfølgende i Finansudvalget, men inden da er flertallet sikret så den åbne godkendelse er ren formalitet. Argumenterne for hvorfor noget vælges til og andet vælges fra, kommer sjældent frem til åben diskussion. Dermed er den normale parlamentariske behandling og den demokratiske kontrol sat ud af spil – ingen har mulighed for at se hvorfor nogen får ja mens andre får nej. Topmålet af hykleri De sociale projekter burde naturligvis finansieres over finansloven. Det bør være de bredeste skuldre, der bærer de tungeste byrder, og som skal betale for samfundet sociale udfordringer – ikke vores medborgere med de absolut laveste indkomster. En stabil finansiering over finansloven er derudover den eneste måde vi kan sikre en langsigtet social indsats mod menneskehandel og mod hjemløshed samt sikre bedre vilkår for de udsatte børn, for de psykisk syge og for de stof- og alkoholafhængige. Gennem de seneste par måneder, har både socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og SF erklæret sig principielt enig i Enhedslistens kritik af satspuljeforliget. Derfor er det da også topmålet af hykleri at alle partier undtagen Enhedslisten endnu en gang deltager i forliget. Hvis partierne stod fast på deres kritik, ville der jo rent faktisk være flertal uden om regeringen for at få det årlige tyveri stoppet! Derfor vil det da også klinge ekstra hult, næste gang S, SF og DF’s socialordførere påstår at de kæmper for samfundets svageste.