Det er imponerende, som det er lykkedes euro-tilhængere at bruge den aktuelle finansielle krise til en ny Euro-offensiv. Politikere, redaktører og økonomiske kommentatorer har tudet os ørene fulde med spøgelseshistorier om, at vores nej til Euroen nu rammer os på pengepungen. Der er tilmed blevet sat kroner og ører på, hvad vores ”stædighed” koster den enkelte danske familie. Argumentationen lyder umiddelbart overbevisende: Fordi vi står uden for euroen, har nationalbanken været tvunget til at hæve renten for at beskytte kronen – og det har ført til øget renteniveau for boligejerne. Der er bare det ved det, at argumentationen ikke holder, hvis man kredser bare en lille smule i overfladen. Jeg vil komme med tre eksempler. Tre konkrete eksempler For det første: I flere perioder har den danske rente ligget under euro-renten. For det andet: Andre lande uden for euroen som f.eks. Sverige og Norge har også i dag en lavere rente i euro-zonen. Det er med andre ord ikke en ”naturlig konsekvens” af at have sagt nej til euroen, at renten stiger. For det tredje: Renterne på bolig og forbrugslån udledes ikke direkte af nationalbanksrenten. Derfor kan renten på et boliglån faktisk godt være lavere i Danmark end i et Euro-land, på trods af at nationalbankens rente er højere end den europæiske centralbanks. For eksempel er renterne på de et-årige flexlån netop faldet – helt uafhængigt af nationalbankens rente. Sammenhængen mellem euromedlemskab og renteniveau er altså knap så ligetil og dermed falder tilhængernes skræmmekampagne på gulvet. Derfor er euroen en dårlig ide Til gengæld er der mange gode grunde til at bevare forbeholdet over for euroen. Ikke mindst i den aktuelle situation. Den danske økonomi er betydeligt sundere end mange Euro-landes. En del økonomer mener, at vi kun har set starten på den finansielle krise i Europa . Flere af de store lande i Euro-zonen har haft en aggressiv udlånspolitik – særligt til lande i Østeuropa, der nu er på randen af kollaps. Der er derfor en stor risiko for, at Euroen vil komme under øget pres. Det ville derfor være toptåbeligt at opgive vores egen valuta, der på grund af de seneste års opsving og den meget beskedne statsgæld står ganske stærkt. Desuden giver det at stå uden for Euroen muligheden for, at Danmark i en ekstrem situation vil kunne devaluere kronen. Vi har så at sige flere knapper at trykke på, hvis krisen udvikler sig. En frihed, som vil forsvinde, hvis vi opgiver vores egen valuta. Men måske allervigtigst: Euroen og det økonomiske samarbejde i Europa er ikke et ”upolitisk” teknisk samarbejde. Det er et samarbejde præget af den nyliberalistiske tankegang, som har været dominerende i de sidste årtier. Den Europæiske centralbank er uden for demokratisk kontrol og har kun til formål at bekæmpe inflation. Den begrænser f.eks. medlemslandenes muligheder for at føre en ekspansiv finanspolitik for at sætte gang i beskæftigelsen – noget der ellers kunne være en god idé netop nu. Alt tyder på, at der er stigende arbejdsløshed på vej. Det er netop den nyliberalistiske tænkning om de frie markedskræfters lyksaligheder, der er en af hovedårsagerne til den igangværende krise. At gå med i et nyliberalistisk valutasamarbejde i en situation, hvor nyliberalismen overalt er under kritik, er noget nær det dummeste, vi kan gøre. Hvem sagde økonomisk ansvarlighed? Summa summarum: der er ingen gode grunde – hverken økonomiske eller politiske – til at Danmark skulle træde inde i euro-zonen. Tilhængerens skræmmekampagne holder simpelthen ikke. I øvrigt er det tankevækkende, at eurotilhængere er så forhippede på at vinde en hurtig afstemning, at de (inklusiv Statsministeren) er parate til at skabe tvivl om kronens stabilitet midt under en finansiel krise. Og de snakker om økonomisk ansvarlighed?