I Danmark er det muligt for enlige kvinder at blive kunstigt befrugtet. Men i dag (torsdag d. 20. november) fremsætter regeringen et lovforslag, der går ud på at fratage de enlige kvinder, der bliver kunstigt befrugtet, det særlige børnetilskud, man ellers får, når der ikke er en far til at betale for barnets opvækst. Argumentet er, at kvinderne jo godt vidste, de ville blive alene med barnet. Den argumentation er simpelthen absurd. Man får det ekstra børnetilskud, fordi det dyrt at have børn med kun en enkelt indtægt – og det gælder altså også, hvis man på forhånd vidste, man ville blive alene med barnet. Lovforslaget kommer som reaktion på, at Højesteret for et par år siden fastslog, at enlige adoptanter ikke var berettiget til det særlige børnetilskud, som lovgivningen er skruet sammen i dag. I den forbindelse forsøgte flere partier i oppositionen at få lovgivningen ændret. For uanset om man er enlig ”med vilje”, eller om man bliver enlig af andre årsager, er det svært at få budgettet til at hænge sammen med kun en indtægt. Ved at fratage de enlige adoptanter det særlige børnetilskud, straffer man de børn, der tilfældigvis vokser op med en mor, der har valgt at indrette familien på en anden måde end ”far, mor og børn”. Børn vælger som bekendt ikke selv deres forældre. Man giver simpelthen børnene ringere økonomiske forhold, end børn der vokser op med en enlig mor, der først blev enlig på et senere tidspunkt, eller end børn, der har to forældre. Men regeringen ville ikke ændre på lovgivningen. I stedet har de valgt at straffe endnu flere børn. Nu skal det ikke kun være de enlige adoptanter, der ikke kan få børnetilskuddet, men også kvinder, der har valgt at blive kunstigt befrugtet, selvom de er alene. Det giver simpelthen ikke mening For det første er det absurd at straffe børn på baggrund af et valg, deres mor har truffet. Og det er netop børnene, der bliver straffet – det er dem, der kommer til at vokse op i en familie med færre økonomiske midler, end deres kammerater. For det andet er det ikke længe siden, at den daværende konservative familieminister Carina Christensen fortalte os, at vi alle sammen skal have minimum tre børn hver. Fremtidens arbejdskraft skal nemlig sikres! Når nogle kvinder så vælger at få børn alene (én årsag kunne være, at de ikke har en partner at få dem med) så skal de straffes økonomisk? Carina Christensen udtalte d. 7. marts 2007 til Berlingske ”Vi skal op fra to til tre børn. Det undrer mig, at de ikke får flere børn, og derfor vil jeg have undersøgt, hvilke barrierer, der stopper dem.” Alligevel vil regeringen nu indføre en ekstra barriere. Lovforslaget går ikke alene ud over børnene, det er også et frontal-angreb på alle dem, der indretter deres familie eller liv anderledes end den klassiske ide om kernefamilien, bestående af far, mor og børn. Og det er måske snarere dét, der er sagens kerne: At det er så stor en torn i øjet på regeringen og Dansk Folkeparti, at nogle vælger at indrette deres liv anderledes, end hvad VKO måtte synes er det rigtige. At VKO er så langt ude i deres normaliserings- og ensretningstrang, at de er villige til at straffe børnene.