Jeg håber, at Pia Kjærsgaard og hendes venner i regeringen fulgte Obamas præsident-indsættelse i går. For hvor er der dog uendeligt langt fra Obamas tale, til VKO-flertallets værdimæssige og politiske udgangspunkt. Og hvor ville det være fantastisk, hvis de lyttede og lærte af de toner, som lød fra tribunen foran Capitol Hill i går. Bush’ (og Foghs) krigeriske cowboy-logik og korstogsretorik var kasseret til fordel for ønsker om sameksistens og vilje til dialog. Særligt hæftede jeg mig ved følgende passage: ” Vi ved, at vores arv er et kludetæppe, og at det er en styrke, ikke en svaghed. Vi er en nation af kristne og muslimer, jøder og hinduer - og ikketroende. Vi er skabt af alle sprog og kulturer, der er kommet hertil fra hvert eneste hjørne af kloden. Og fordi vi har oplevet den bitre smag af borgerkrig og raceadskillelse - og er kommet ud af dette mørke kapital endnu stærkere og mere forenet, ved vi, at det gamle had en dag vil være forbi, at skel mellem grupper snart vil blive udvisket. I takt med, at verden bliver mindre, vil vor fælles menneskelighed vise sig” Udgangspunktet i netop den passage ligger milevidt fra Pia Kjærsgaards og Foghs stædige insisteren på forskelle og modsætninger. Milevidt fra VKO’s ideer om, at bestemte religioner eller kulturer skulle være uforenelige med demokrati. Og milevidt fra den selvforstærkende fortælling om civilisationernes sammenstød. Tænk hvis den danske statsminister havde samme format og vilje til at tale modsætninger ned, frem for at tale dem op. Tænk hvis vi havde en regering, der på samme måde forsøgte at skabe (og tale til) et fællesskab, der ikke var defineret af national baggrund, hudfarve eller religion – men i stedet af en almen menneskelighed.