I dag behandler folketinget forslaget om kappetvang. Eller rettere: tørklædeforbud i danske retssale – for det er jo det, forslaget i virkeligheden handler om. Ifølge tilhængerne skulle formålet med loven være at begrænse religionens tilstedeværelse i det offentlige rum. Selvom der bliver gjort ihærdige øvelser for at argumentere for, at forslaget rammer alle lige, er der vel ingen, der er i tvivl om, at dette forslag indskriver sig i den efterhånden lange tradition for chikane og diskrimination mod danske muslimer. Hele debatten omkring forslaget har handlet om ”truslen” om en tørklædebeklædt dommerstand. Og selvom loven også vil ramme mennesker, der ønsker at bære turban o.l., så er tørklædeklædte kvinder uden tvivl den største gruppe i det danske samfund, som rammes af loven. Lyt til domstolene Al snakken om, at det skulle udgøre et problem, at en jurist med muslimsk baggrund – der går med tørklæde – blev dommer, er noget politikerne har fundet på. Domstolene selv ser intet problem. Det er i hvert fald, hvad domstolsstyrelsen selv kom frem til, da man sidste år lavede sin personaleadministrative vejledning. Her konkluderede man ”at der ikke var noget til hinder for, at ansatte ved domstolene kan bære tørklæde, turban eller lignende hovedbeklædning af religiøse eller kulturelle grunde, så længe ansigtet ikke er tildækket”. Men det politiske flertal lader sig (som sædvanlig) ikke påvirke af ekspertisen på området. Venstre, Konservative og Socialdemokraterne ved bedre selv! Også selvom formålet med den nye domstolsreform var at styrke domstolens stilling som en selvstændig, uafhængig statsmagt. Tørklæde eller ej – personen er den samme Men argumentationen for loven falder også fra hinanden, hvis den udsættes for helt almindelig snusfornuft. For en muslimsk kvinde bliver jo hverken mere eller mindre muslimsk af at tage et tørklæde på eller af. Det er præcis den samme person – der ligesom alle andre har et værdimæssigt og kulturelt udgangspunkt. Der er sikkert mange dommere rundt omkring, hvis værdimæssige udgangspunkt ligger meget langt fra mit, men jeg har selvfølgelig tillid til, at det ikke får nogen betydning for deres domspraksis. For hele kernen i et demokratisk retssystem er jo, at det er lovens bogstav, der er afgørende – og ikke den enkelte dommers værdimæssige og kulturelle udgangspunkt. Farlig glidebane Derudover er forslaget en farlig glidebane. For hvis man ikke må gå med tørklæde som dommer, hvad så med andre offentlige funktioner? Hvad med socialrådgiveren, sagsbehandleren, embedsmanden? Skal de også have en dresscode, så vi ikke kommer i tvivl om deres demokratiske sindelag og gode hensigter? En sådan udvikling (og jeg er ikke i tvivl om, at det er Pia og co’s næste skridt) vil være et markant angreb på muligheden for en vellykket integration. Vi sender nemlig et krystalklart signal til de danske muslimer, når en muslimsk kvinde godt kan få lov til at gøre rent på Christiansborg – men mødes med mistillid, når det drejer sig om højere embeder. Sekularisering – Ja tak Lad det være sagt med det samme: Enhedslisten er tilhængere af et mere sekulært samfund. Men hvis det rent faktisk handlede om adskillelse af kirke og stat, ville der være en del andre områder, hvor det er langt mere oplagt at tage fat. Vi har en grundlov, som knytter den danske stat til en bestemt religion, vi har kristendomsundervisning i skolerne, og Bertel Haarder vil nu have eleverne til at bede Fader vor! Vi har kristne helligdage, vi har særlige momsregler for trodssamfund, og vi tvinges i forbindelse med navngivning til at være i kontakt med folkekirken. Enhedslisten har tidligere fremsat forslag om sekularisering af samfundet. Det var der ikke opbakning til blandt de partier, der nu kræver tørklædeforbud. Og det illustrerer med al tydelighed hulheden i deres argumentation. For forslaget handler ikke om sekularisering – det handler om banale knæfald for Dansk Folkepartis muslim-forskrækkelse. Loven er ikke bare unødvendigt, den er også et angreb på en af de befolkningsgrupper, der i forvejen udsættes for regelmæssig mistænkeliggørelse og ringeagt fra store dele af det politiske spektrum.