Så kom regeringens skatteudspil. Og indholdet viser tydeligere end nogensinde før, hvem VKO-blokken fører politik for. Overdanmark kan lade champagne-propperne springe. For det er de mennesker, der befinder sig i den allerøverste ende af indkomstskalaen, der har grund til at holde fest. Den almindelige danske familie må til gengæld nøjes med krummer. Og de, der befinder sig på samfundets bund, eksisterer tilsyneladende slet ikke i regeringens univers. Anders Fogh selv får ifølge Ekstra Bladet godt 150.000 kr. ekstra om året. Tallene er avisen kommet frem til ved at benytte regeringens helt egen regnemaskine på skatteministeriets hjemmeside. Det værste er næsten, at de milliarder, der sprøjtes ud som skattelettelser til de rigeste, kunne være brugt på velfærdsforbedringer til gavn for os alle – og til massive grønne investeringer, der kunne sætte gang i beskæftigelsen. Ifølge LO’s beregninger betyder regeringens forslag til skattereform, at en direktør med en løn på en million kroner om året får en skattelettelse på over 30.000 kroner. Til sammenligning skal en gennemsnitlig LO-lønmodtager af med 2000 kroner mere i skat. Der er ganske enkelt tale om den mest ulighedsskabende reform i danmarkshistorien, og det er ikke tilfældigt, at lønmodtagernes organisationer er helt oppe i det røde felt. Det er sådan set glædeligt, at regeringen reelt har besluttet at lukke Socialdemokraterne og SF ude af forliget og klappe hele pakken af med Dansk Folkeparti. En asocial skattereform er noget skidt, men det ville blive endnu værre, hvis store dele af oppositionen var en del af reformen og bandt sig til skattestoppet. Derved ville den asociale fordelingspolitik være låst helt fast – også efter vi har fået væltet VKO af pinden. Nu kan Enhedslisten, Socialdemokraterne og SF stå sammen om kritikken af regeringens velhaverreform og gøre uligheden til et hovedtema forud for næste valg. Derved udstilles Dansk Folkeparti også som det hykleriske parti, det er. For alt tyder på, at Pia Kjærsgaard endnu engang vil svigte sine vælgere blandt de lavtlønnede danskere ved at lægge stemmer til regeringens asociale politik. Til gengæld er det beklageligt, at de radikale ikke har meldt klart ud sammen med resten af oppositionen. Ideen om at føre politik herover midten er stendød. Regeringen er ringforlovet med Dansk Folkeparti og fører entydig blokpolitik på det økonomiske område. Frem for at søge indflydelse henover midten må Vestager hoppe endeligt ombord hos oppositionen. Der er mere end nogensinde brug for, at de fire oppositionspartier står sammen og udgør et klart og fælles alternativ til Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti. Og heldigvis oplever vi også den ene meningsmåling efter den anden, hvor VKO-flertallet er brudt. Lad os få et valg så hurtigt som overhovedet muligt, så vi kan rydde op efter de otte år med Fogh. Der er nok at tage fat på.