Aftenen efter de forfærdelige terrorangreb i Paris stod jeg sammen med de øvrige partiers ledere i en partilederrunde på DR 1 med Ask Rostrup og Kim Bildsøe som værter.
Alle var naturligvis enige om at fordømme angrebene og forsvare ytringsfriheden. Men der var samtidig en – for mig – overraskende enighed blandt de øvrige partiledere om, at man ikke under nogen omstændigheder bør diskutere terrorens årsager.



























