Fra på onsdag er der et par omlægninger hos Læsernes Redaktør. Den daglige spalte med rettelser og præciseringer – Fejl og Fakta – flytter fra debatsiderne til side 2 i 1. sektion. Her vil den være at finde fra mandag til og med fredag. På den måde bliver Fejl og Fakta mere synlig. Politiken er stadig eneste danske avis med fast plads til og fast praksis for rettelser. Ved at flytte spalten frem i avisen markerer vi, at denne selvjustits i fuld offentlighed er vigtig for redaktionen. Læsernes Redaktør har også en ugentlig klumme. Den flytter fra 25. oktober fra bagsiden af debatsektionen lørdag til næstsidste side i samme sektion. Omlægningerne medfører også, at vi siger farvel til ’Læserpanelet’. Her har skiftende hold af læsere siden december 2006 hver dag på politiken.dk kommenteret dagens udgave af Politiken. En del af indlæggene har også været bragt i uddrag på debatsiderne. Læserpanelet er oprettet af min forgænger Lars Halskov. Han bød 2. december 2006 paneldeltagerne velkommen med bl.a. følgende bemærkning: »På Politiken vil vi med læserpanelet indføre skriftlig afregning for avisens journalistik«. Ideen var, at »dagens læserkommentarer skal sætte gang i en debat om avisen«. Lars Halskov efterlyste »en diskussion om Politikens journalistik. Også i forhold til avisens etiske regler om en fair journalistik, der skal sikre, at alle parter kommer til orde. Vi ønsker en levende læserdiskussion baseret på dagens avis«. Det er ikke et farvel for altid. Kultur- og opinionschef Anita Bay Bundegaard vil gerne bruge pladsen og kræfterne til noget andet. »Men«, siger hun, »det har været interessant at få læsernes observante og kritiske blik på vores avis hver dag, og det kan da være, vi skal genoplive det igen – i en eller anden form. Med nettets mange muligheder for at kommentere, hvad vi skriver, og hvordan vi prioriterer, har læserne stadig rig lejlighed til at give deres meninger til kende, også uden et decideret læserpanel«. Var ’Læserpanelet’ en succes? Det spørgsmål kan besvares på mange måder. For det første er det lykkedes de to blogredaktører Maya Arffmann og Jeppe Rossen Skaarup at finde læsere, der ville medvirke. Hold på syv læsere har i to måneder hver dag kommenteret avisen – uden honorar, vel at mærke. Det har været politikere, unge, fagforeningsfolk, forfattere og mange andre. For det andet er det i det store og hele lykkedes at få dagens kommentar klar til middagstid, så den var aktuel. For det tredje har flere paneldeltagere rejst spørgsmål, som gav anledning til debat – bl.a. i Læsernes Redaktørs ugentlige klumme. Men ellers gik ikke helt som ønsket. Som en paneldeltager skrev i sommer: »Jeg har ikke indtryk af, at Politikens journalister gider læse, hvad vi mener«. Jeg kan ikke mindes en læserkommentar, der har givet anledning til diskussion på avisens interne ’efterkritik’, hvor dønningerne ellers kan gå højt. Som Læsernes Redaktør har det ærgret mig, og et par gange har blogredaktørerne eller jeg lagt et indlæg ud på efterkritikken. Bare til eftertanke. Uden synlige reaktioner. Det daglige læserpanel har heller ikke haft så mange læsere, som vi håbede. Panelet med forfattere i oktober 2007 var ret velbesøgt med 677 daglige unikke brugere – altså læsere. Det samme gælder panelet med ungdomspolitikere i januar 2008, der havde 597 daglige brugere. Men her i efteråret har vi september ligget på 247 i gennemsnit og i oktober på 260. Vi kan dog se, at antallet af læsere steg, når der blev gjort reklame for det. Men under 1.000 læsere per dag er ikke noget at råbe hurra for. Antallet af læsere, der kommenterer ’Læserpanelet’, er heller ikke imponerende. Toppen er SF’s formand Villy Søvndal, der i april 2007 fik 45 kommentarer, og performancekunstner Uwe Max Jensen i maj 2007 87 kommentarer. I det daglige svinger antallet mellem 0 og 5, og det kan næppe betegnes som den levende læserdiskussion, vi ønskede os. Det skal dog lige tilføjes, at der ikke er nogen sammenhæng mellem antallet af læsere og kommentarer. Forfatteren Kristina Nya Glaffey havde til sin ’Vismænd og hystader’ 2. oktober 2007 2.141 unikke besøgende, men kun 5 kommentarer. Nogle paneldeltagere har først og fremmest brugt lejligheden til at kommentere den politiske udvikling. Det var ikke meningen, men Politikens redaktionelle prioriteringer kalder naturligvis med mellemrum på netop den slags kommentarer. Andre paneldeltagere har givet karakterer nærmest side for side, og det har jeg som først redaktionssekretær på udlandsredaktionen og nu Læsernes Redaktør læst med stort udbytte. Blogredaktør Jeppe Rossen Skaarup, der har ført de mange forhandlinger med paneldeltagerne, siger, at Politikens læsere ikke er særligt interesserede i, hvad andre ’almindelige læsere’ har at sige. De vil have kvalitet og autoritet bag ordene, og det kan man, mener han, også se på ’Læserpanelet’s læsertal. Vi må vel konstatere, at det ikke er lykkedes at skabe en debat på nettet om ’papiravisen’. ’Papiraviser’ og ’netaviser’ lever hver deres liv, og vi kan ikke skabe en debat om for eksempel presseetiske spørgsmål, der er vigtige for Politiken, på en blog på nettet. Netlæsere er naturligvis mere interesserede i nettet end i papiret. Det er derfor, de læser nyheder og kommentarer på nettet. Men under alle omstændigheder har knap et par hundrede menneske læst Politiken med hidtil nærmest uset grundighed og straks skrevet deres indtryk ned. Det skal I have tak for.