SIDSTE UGE roste jeg på denne plads utilfredse læsere for den høflige tone, når de henvender sig. Den ros er jeg nødt til at trække tilbage, i hvert fald når det gælder en håndfuld klager over avisens stærkt kritiske omtale af arbejdsforholdene på den delvis danskejede virksomhed United Plantations i Malaysia. Fra 8. september har avisen jævnlig skrevet om arbejdsmiljøet, efter at journalist Claus Blok Thomsen besøgte palmeolieplantagen og talte med 15-20 medarbejdere. De klagede over manglende eller defekt sikkerhedsudstyr, når de håndterer giftene paraquat og monocrotophos. I TV-avisen 9. september oplyste direktøren for United Plantations, Carl Bek-Nielsen, at det hænder, at de ansatte håndterer gift, uden at de bærer det nødvendige sikkerhedsudstyr: »Der er så nogle tilfælde, hvor, hvis eftersynet ikke er så skrapt og manageren eller supervisoren ikke er omkring, så er der måske nogle af arbejderne, der tager sikkerhedsudstyret af, og det er noget, som man ikke rigtig kan benægte. Det kan man ikke. Altså, det sker desværre af og til«, sagde direktøren. Er det fair at hænge ham op på det? Sker det ikke også herhjemme, at ansatte sløser med sikkerhedsudstyret? Selvfølgelig gør det det. Men der er vel forskel på at sprøjte med gift i vores klima og så at håndtere to af verdens farligste sprøjtegifte i Malaysia, hvor varmen og fugtigheden ifølge arbejderne gør det uudholdeligt at bære beskyttelsesudstyr. UNITED Plantations ville ikke tale med Politiken, men 4. oktober fik avisen et brev fra virksomhedens danske advokater sammen med en lang liste over, hvad selskabet ser som hetz, fejl og fordrejninger. Chefredaktionen valgte at bringe United Plantations' indsigelse på debatsiderne onsdag 13. oktober, men i et andet indlæg samme dag understregede erhvervsredaktør Tage Otkjær, at Politiken står ved sin journalistik. Hvis jeg var direktør, og der blev skrevet ufordelagtigt om min virksomhed 8. september, ville jeg nok ikke vente til 4. oktober med at klage. Men selvfølgelig har ingen pligt til at udtale sig til Politiken, og selv om den angrebne part tier, skal researchen være i orden. Researchen er bare ikke i orden, mener flere kritikere. Ikke mindst journalist Michael Rastrup Smith, som bor i Thailand, har på sin blog, Rastrups Asien, på adressen http://rastrup.wordpress.com/ rejst en meget voldsom og vedholdende kritik af artiklerne og af avisens arbejdsmetoder. Bloggen blev også refereret i Weekendavisen i sidste uge. Ad uransagelige veje finder mine svar til læsere, der klager over artiklerne, omgående vej til bloggen. Det har jeg ikke noget imod. De vurderinger, blogbestyreren krydrer dem med, kunne jeg derimod godt undvære: »Bjarne Schilling er ikke læsernes redaktør, men ' den lyvende avis'' svar på Holocaustbenægteren«, står der blandt andet. Tak for kaffe! LAD OS TAGE virksomhedens - og Michael Rastrup Smiths - version af forløbet, da Politiken var på reportagerejse i Malaysia: Hjulpet af en lokal græsrodsorganisation bortførte Politiken fem intetanende kvindelige plantagearbejdere og kørte dem til et hotel. Dér truede Claus Blok Thomsen fire af de skrækslagne kvinder til at lyve om deres arbejde på plantagen, og en femte blev lovet et hus, hvis hun ville svine United Plantations til. Kvinderne turde kun adlyde. Derfor løj de og sagde, at de havde brugt sprøjtegift uden beskyttelse. Politikens version er, at avisen med hjælp fra en lokal græsrodsorganisation, Tenaganita, kom i kontakt med arbejdere, der af egen drift fortalte om deres vilkår. Claus Blok Thomsen talte med 15-20 ansatte, som oplyste, at de er bange for at arbejde med gift, og mente at have symptomer på forgiftninger. Det gentog fem af dem på et videoindslag. På virksomhedens hjemmeside, www.unitedplantations.com, hævder fem kvinder i en anden video, at det var dem, der blev bortført af Politiken. Under henvisning til kildebeskyttelsen vil avisen ikke kommentere, om de er identiske med de kvinder, som avisen interviewede. En lokal læge fortalte på politiken. tv om plantagearbejdere, der kom i hans konsultation med symptomer på forgiftning. Da Claus Blok Thomsen foreholdt ham, at United Plantations ikke kender til nogen forgiftninger, slog lægen en latter op. Han blev senere interviewet af United Plantations - men nu kendte lægen pludselig ikke noget til forgiftninger. Han erklærede sig derimod rystet over den behandling, Politiken havde udsat ham for. I DENNE UGE kom der nyt materiale i sagen i form af en undersøgelse fra Aarhus-Karlshamn. Firmaet er storkunde hos United Plantations og har i sin bestyrelse plantagens hovedaktionærer og direktører, Carl og Martin Bek-Nielsen. Undersøgelsen afviser arbejdernes påstande og beskriver United Plantations som en mønstervirksomhed. Rapporten var omtalt i avisen torsdag. Det er godt, hvis alt nu er i orden. Det ændrer bare ikke ved, at 15-20 plantagearbejdere, en læge og en græsrodsorganisation fortalte om en anden virkelighed. 11. september opfordrede jeg på denne plads læserne til selv at danne sig en mening. Den opfordring må jeg gentage, for påstand står stadig mod påstand. Efter indlægget fra virksomheden på debatsiderne og AarhusKarlshamns rapport forstår jeg godt, hvis læserne er forvirrede. Men de må stadig selv vurdere, om de tror på United Plantations eller Politiken. bjarne.schilling@pol.dk