DA JEG BLEV Læsernes Redaktør for snart to år siden, blev jeg forbavset over, hvor mange henvendelser der handler om alt muligt andet end vores journalistik. Selvfølgelig regner læserne med, at der er kvalitetsartikler i deres avis, men de lægger også kolossal vægt på alt det andet - tv-programmerne og vejret, ikke mindst. Lige så uvæsentligt redaktionen opfatter servicestoffet, lige så vigtigt mener mange læsere, det er. Mine travleste dage er ikke dem, hvor vi har bragt kontroversielle journalistiske historier. Det er de dage, vi har glemt at bringe en krydsord. Læsernes Redaktør er redaktionens fejlretter og etiske indpisker. Men det hører også med til jobbet at formidle kontakt, så læserne ikke skal bruge tid på at finde den rette person på redaktionen. De kan bare ringe eller maile til mig. Torsdag fik avisen nyt design, og redaktionen havde heldigvis gjort grundigt opmærksom på ændringerne i god tid. Desuden havde Philip Ytournel tegnet en ' snydeforside', så ingen kunne være i tvivl om, at der skete noget ganske særligt med deres avis netop torsdag. Han havde også prøvet at forudsige læsernes reaktion på avisens nye udseende og tegnet en vranten mand, der mørkeblå i hovedet af raseri hvæser: »Lad mig nu lige læse den først, så skal jeg nok rakke den ned bagefter. Men det ser ikke godt ud«, og en chokeret kvindelig læser, der vantro udbryder: »Hvor er tv-programmerne?«. Netop det med programmerne blev det helt store klagepunkt. En lang række kanaler er fjernet fra oversigten, og dermed har vi generet mange læsere. Jeg mødte meget tidligt torsdag morgen og havde ikke fået hængt min jakke, før den første læser var i telefonen: en norsk læser, som ikke længere kunne følge med i NRK's tv-tilbud. Han fik følgeskab af mange, som syntes, at den nye avis så fin nok ud. Men hvor havde vi gjort af deres tv-kanal? »Nu kan jeg ikke længere se, hvad de sender på DK4. Det er især min mand, der har været glad for jeres avis, men nu har jeg foreslået ham, at vi køber Se og Hør i stedet for«, lød det fra en vred læser. Jeg vil tro, at det lyder underligt i redaktionens ører, at en læser overvejer et sådant skift af nyhedsmedier. Det gør det i hvert fald i mine. Flere læsere har også ledt forgæves efter børslisten. »Jeg har holdt jeres avis siden 1942. Men nu kan jeg pludselig ikke se kurserne på mine papirer mere. Det kan I ikke være bekendt«, sagde en 94-årig læser. Andre ringede eller skrev, fordi der er luget ud i den daglige liste over vejret rundt om i verden: Hvor har vi for eksempel gjort af Nice, Malaga, Chicago og Oslo? Eller for den sags skyld London? SELVFØLGELIG er det naivt at tro, at vi kan lave om på avisen uden at genere nogen. Men jeg tager for givet, at designet kan justeres undervejs, og giver i hvert fald samtlige klager videre til de rette personer på redaktionen. Det skal retfærdigvis også siges, at der har været mange positive reaktioner på det nye udseende. Og hvad der er nok så vigtigt, set fra min stol: Det nye design rummer nyskabelser som Dagens tema, hvor der for alvor satses på grundig og gennemarbejdet journalistik. Desuden har chefredaktionen understreget, at formålet med omlægningen bestemt ikke udelukkende er kosmetisk: Avisen skal samtidig have endnu et kraftigt nyhedsmæssigt løft. Der lød også kritik, da vi lagde avisen om sidste gang - og alle de andre gange, den har ændret udseende. Har man lyst, abonnement og internetadgang, og interesserer man sig for, hvordan både designet og avisens indhold har ændret sig, kan man i øvrigt se alle udgaver af avisen på nettet - helt tilbage til onsdag 1. oktober 1884, da Politiken udkom første gang. Man går ind på www.- politiken.dk , og allerøverst oppe til venstre i det sorte bånd klikker man på ' Læs avis'. Man bliver bedt om sit abonnementsnummer og ledes videre til en søgeside. Det er ikke en service, vi har reklameret meget for - vistnok fordi søgesystemet har drillet lidt. Men med lidt tålmodighed går det fint. Man finder hurtigt ud af, at både avisens udseende og design har ændret sig voldsomt, og man skal ikke ret mange år tilbage, før den ser underligt uredigeret og rodet ud. Slår man op i det første eksemplar fra 1884, står det helt klart, at avisen dengang ikke havde en designafdeling eller havde trukket på konsulentfirmaer for at komme til at fremstå lækker. Dengang begyndte teksten bare yderst til venstre, og så kørte den ellers af sted, spalte efter spalte. Allerede dengang var der dog plads til annoncer, så de allerførste ord i Politiken var dybest set »Ægte Brasil Kaffe«. Der var også plads til en annonce fra »Emil Fischers Laboratorium, Nørregade 41, Stuen«, der lokkede med »En smuk Konfirmationsgave: Brystnaal med elektrisk Lys« og et par andre annoncer, inden »V. Hørup« fik ordet og satte adskillige ting ganske eftertrykkeligt på plads i dansk politik. JEG BURDE have advaret om, at man risikerer at blive fanget af stoffet og læser videre i næste dags avis eller bliver fristet til at springe til andre år. Hvis man for eksempel synes, at aviser udelukkende rummer triste nyheder, kan jeg varmt anbefale udgaven fra 14. august 1945: ' Fred i hele Verden' står der på forsiden. Bestemt ikke nogen dårlig begyndelse på en avis. I 1945 var der mangel på alt, og det prægede nyhederne: 300 ton tobak ligger i England og venter på at blive sejlet over Nordsøen, meddelte vi, og De Samvirkende danske Husholdningsforeninger har fået udvirket, at deltagerne på deres syltekurser kan få udleveret 50 gram sukker per elev per lektion. Også på andre områder var der bedring: »Der er Udsigt til, at vi faar Sytraad fra England i Løbet af 2-3 Maaneder, men hvor meget vi faar afhænger af, hvor meget Englænderne kan undvære«, konstaterede vi dengang. Sytrådsstoffet er nedprioriteret i vor tids aviser, men vi gør stadig klogt i at skæve til, hvad læserne interesserer sig for. Også hvad servicestoffet angår. bjarne.schilling@pol.dk