POLITIKEN SKYLDER læserne en totalundskyldning. Vi har trykt materiale fra en af landets mest notoriske mytomaner. Endda i nydelig opsætning med billede. Det var en alvorlig fejl, og vi håber ikke, den gentager sig. Det drejer sig om en omtale på side 9 i 2. sektion 10. maj af Ole Bøchers 90-års fødselsdag. Den havde overskriften ’Med livet som indsats’, og det var sandelig spændende læsning om en gammel modstandsmand og hemmelig agent. NAVNEREDAKTIONEN fik 4. maj en mail fra »ansv.red./forfatter Britt Bartenbach« om frihedskæmperen Ole Bøchers 90-års fødselsdag 11. maj. Redaktionen fandt materialet så interessant, at den bad om yderligere oplysninger. Dem leverede Britt Bartenbach 7. maj. Hendes materiale blev bragt i let redigeret form. Vi nævnte ikke skribentens navn, hvilket ellers er sædvane for så lange artikler på navnesiderne. Navneredaktionen er helt afhængig af oplysninger, den uopfordret får fra foreninger, firmaer, offentlige institutioner, pressebureauer og private. De er sammen med materiale fra avisens eget arkiv grundlag for de små og store omtaler af fødselsdage, jubilæer, udnævnelser og dødsfald. Redaktionen har ikke kapacitet til at kontrollere alle disse oplysninger. I mange tilfælde er artiklerne skrevet af en af Politikens journalister, der ofte personligt vil kende den pågældende og også kontrollerer materialet. Så bortset fra længden og det manglende navn på skribenten er der kun det usædvanlige ved denne artikel, at det meste af den er fri fantasi. DET HAVDE været let at fastslå skribentens ry ved en enkelt søgning i vores elektroniske arkiv, Infomedia. Britt Bartenbach –- og hendes kollega Ole Hans Jensen – blev for godt et år siden afsløret i DR 2’s program ’Den 11. time’. De to har skrevet en bog om ’dobbeltmordet på Peter Bangs Vej’, hvor de hævder, at kontorchef Vilhelm Jacobsen og hans hustru Inger Margrethe slet ikke blev myrdet, men hjulpet af bl.a. Ole Bøcher til at flygte til Argentina fra nazistiske varulve. Vås fra ende til anden. Det blev der skrevet meget om i marts 2007. Infomedia blev desværre ikke brugt. Artiklen 10. maj blev midlertidigt fjernet fra Infomedia, men ligger der nu igen sammen med en advarsel fra mig om ikke at tage den for gode varer. Den tidligere frihedskæmper og skadestaksator Ole Bøcher hedder i virkeligheden Niels Ib Bøcher Frederiksen og blev født 11. maj 1918. Ole kommer fra hans dæknavn ’Kurér Ole’. Han lå som værnepligtig i april 1940 ved den dansk-tyske grænse og deltog tidligt om morgenen 9. april i kampene mod tyskerne. Derefter kom han på officersskole og blev 27. oktober 1941 udnævnt til løjtnant af reserven. Han deltog i nogle af modstandsgruppen Holger Danskes første aktioner. Derefter var han aktivt medlem af modstandsgruppen Dannevirke, der blev ledet af revisor Steen Hansen. 20. oktober 1943 medvirkede Niels Ib Bøcher Frederiksen i mordet på den 49-årige Mathilde Marie Meyer, der blev mishandlet og dræbt med syv skud i Rude Skov. 9. december 1943 flygtede han til Sverige, hvor politiet i Malmø anholdt ham, fordi dansk politi efterlyste ham for medvirken ved mordet på Mathilde Meyer. Efter krigen fik han 9. marts 1946 en betinget dom på tre års fængsel for sin rolle – han skaffede våbnene – i mordet på Mathilde Meyer. Under retssagen, hvor ’Ole Bøcher’ optrådte i løjtnantsuniform, fortalte Steen Hansen detaljeret om hans rolle som aktiv modstandsmand. Motivet til mordet var ifølge de 10 dømte, at Mathilde Meyer var stikker for tyskerne. Dansk politi opklarede sagen som rovmord, inden det blev taget af tyskerne i efteråret 1944. Ved retssagen blev det fastslået, at hun ikke var stikker. Efter krigen arbejdede han som taksator for Skandia og Kgl. Brand. DET ER DE kendsgerninger, jeg har kunnet stykke sammen. Alle de andre eventyrlige bedrifter i omtalen 10. maj er enten fri fantasi eller overdrivelser. ’Ole Bøcher’ deltog ikke i sprængningen af Forum, var heller ikke med til at redde jøder ud af Polen via den såkaldte Rothenstock-rute og har næppe efter krigen sejlet et tysk våbenlager fra Nordnorge til Polen i en lille fiskerbåd. Da Niels Ib Bøcher Frederiksens erindringer ’Hvem var fjenden’ 2004 var udkommet på Britt Bartenbachs og Ole Hans Jensens forlag, besøgte de tre den polske ambassade i København og forærede bogen til to polske diplomater. Et billede fra dette besøg illustrerede omtalen 10. maj. Til gengæld forærede de polske diplomater ’Ole Bøcher’ en mindemønt, men der er ikke tale om, at han officielt er tildelt en polsk æresbevisning eller medalje. Jeg har forgæves forsøgt at få kontakt med Niels Ib Bøcher Frederiksen. Jeg har talt med Britt Bartenbach, der fastholder, at alle oplysninger i artiklen er korrekte: »Retssagen var en farce, og fru Meyer var en af de allerværste stikkere. Det kan man alt sammen læse om i bogen ’Hvem var fjenden’. Jeg kan dokumentere alt«. Britt Bartenbach mener yderligere, at både hun og ’Ole Bøcher’ er genstand for en bagvaskelseskampagne. Jeg har også gjort hende opmærksom på, at Politiken ikke igen vil offentliggøre materiale fra hendes hånd. HVAD GØR vi så for at undgå gentagelser? Jeg har skrevet rundt til alle på redaktionen, at alt materiale fra NPInews, Britt Bartenbach og Ole Hans Jensen skal behandles med yderste varsomhed. De er naturligvis ikke verdens eller Danmarks eneste mytomaner eller platten?slagere. Derfor har jeg sammen med redaktionsledelsen indskærpet, at vi i al almindelig slår vores skepsis til, når vi hører en eventyrlig historie, men ikke bare afviser dem. Nogle af dem er jo sande.