Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Henrik Marstal

Se og Hør-skandalen kræver en alvorlig selvransagelse i mediestanden

Afsløringen af Se og Hørs metoder det nødvendigt også at se på andre etiske problemer i den danske pressestand.

Henrik Marstal

Gennem de seneste 10-15 år er der sket et etisk skred i dansk journalistik. Det slog rådgiver og journalist Pernille Tranberg fast i tirsdags i Deadline på DR2 som reaktion på Se og Hør-skandalen.

I samme udsendelse sad Ekstra Bladets og B.T.'s ansvarshavende chefredaktører, Poul Madsen og Olav Skaaning Andersen, og lignede to skinhellige skoledrenge, der i skøn forening vaskede deres hænder ved at lægge stærkt afstand til Se og Hørs metoder. Man fik det umiskendelige indtryk, at den slags kunne man på deres egne aviser aldrig finde på selv.

Og nej, det kunne man måske nok ikke. Men hvis Se og Hør-skandalen har afdækket et etisk skred i dansk journalistik, er det indlysende af betydning at se nærmere på hvilke etiske skred, der ellers kan påvises.

LÆS BO LIDEGAARD

I flere blogindlæg i maj og juni 2012 problematiserede jeg den omstændighed, at Ekstra Bladet som en landsdækkende avis hver dag gennem mere end fire årtier har bragt flere sider med massageannoncer og andre annoncer for prostituerede. Da jeg fremførte denne kritik, var jeg ikke klar over, at næsten 75 procent af de bordeller, der gennem de foregående fire år var blevet anklaget for rufferi eller menneskehandel, rent faktisk havde annonceret i Ekstra Bladet.

Det kom først frem i et par artikler i fagbladet Journalisten, bragt i september samme år. Ifølge en af artiklerne havde Poul Madsen tidligere afvist enhver beskyldning om, at massageannoncerne dækkede over kriminalitet. For de var udokumenterede, hævdede han.

Men artiklerne i Journalisten gav til fulde denne dokumentation. Et eksempel er de ni sigtelser om rufferi, som Østjyllands Politi rejste i 2011, og hvor seks af de anklagede bordeller havde annonceret i Ekstra Bladet.

Ifølge Straffelovens §233 kan man kriminalisere aktører, som ’opfordrer til eller indbyder til utugt eller stiller usædelige levevis til skue på en måde, der er egnet til at forulempe andre’. Der er altså sort på hvidt hjemmel i dansk lov til at retsforfølge aviser som Ekstra Bladet. At man hidtil ikke har gjort det, behøver ikke at betyde, at det nødvendigvis skal blive ved med at være sådan.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For som lektor i strafferet ved Københavns Universitet, Trine Baumbach, sagde det i en af artiklerne i Journalisten: »Den gamle praksis bygger på forældede forudsætninger om, at prostitution er folks private sag, men i dag handler prostitution også om voldsom udnyttelse og stigende menneskehandel«. Og hun tilføjede: »Det må være på tide at revidere den praksis, der gør, at man ikke retsforfølger for annoncering for blandt andet menneskehandel«.

I februar sidste år hævdede medieordførere for både Venstre og Socialdemokraterne, at den pågældende bestyrelse og ledelse burde genoverveje Ekstra Bladets praksis med at bringe annoncer for prostitution. Ellen Trane Nørby (V) slog fast, at det var uacceptabelt, hvis avisen tjente penge på forhold, som de var vidende om var dybt ulovlige. Og hun fortsatte: »Ekstra Bladet har et ansvar for at sikre, at de ikke formidler kontakt til tvangsprostitution og menneskehandel«.

Siden da er der faktisk ikke sket noget i sagen, og avisen har fortsat sin vanlige praksis - jeg har for dokumentationens skyld købt et eksemplar af Ekstra Bladet og kan konstatere, at der i dagens udgave er bragt mere end 300 annoncer for massage og anden prostitution. Men Medienævnet har i 2014 tildelt Ekstra Bladet intet mindre end 17, 5 millioner kroner i mediestøtte og gør det på den måde klart, at det ikke ønsker at forholde sig til, hvad hverken strafferetslektorer, politiet eller medieordførerne mener eller siger.

Se og Hør-skandalen giver anledning til ikke blot alvorlig selvransagelse i den samlede danske mediestand, men også til ny etisk stillingtagen hos de politikere, der gennem instanser som netop Medienævnet kan bidrage til at definere hvilken pressekurs vi ønsker at anlægge herhjemme, og i hvilken retning det moralske pas bør pege. Skandalen gør det derfor både oplagt og nødvendigt igen at stille spørgsmålstegn også ved Ekstra Bladets metoder.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce