Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Henrik Marstal

Stop sexismen på Roskilde Festival

Hvis en mand begynder at tage på dig eller tale seksuelt udfordrende til dig, har du ret til at kalde ham sexist.

Henrik Marstal

En af mine bekendte havde for et par år siden en ubehagelig oplevelse på Roskilde Festival: Ude på teltområdet befandt hun sig en sen aften i vejkanten for at tisse - for der var alt for langt og alt for lange køer til kvindetoiletterne.

Bedst som hun sad dér på hug med sine trusser og jeans nede om anklerne, kom en gruppe mænd gående forbi. En af dem placerede sin flade hånd på hendes pande og skubbede hårdt til hende, så hun faldt bagover og landede på ryggen.

Mens hun lå der i en komplet ydmygende og potentielt farlig situation - fuldt afklædt fra hofterne til fødderne - slog mændene en hånlatter op og skred videre. Oplevelsen satte sig i kroppen på hende, og hun løb hjem til sit telt og tudede i flere timer over ydmygelsen, også fordi hun havde nået at blive oprigtigt bange. Festivalen blev aldrig den samme igen for hende.

Det hører med til historien, at min bekendte slet ikke overvejede at fortælle vagterne om det, for hun delte en gængs opfattelse af, at den slags oplevelser skam bare var et alment-kvindeligt vilkår. Og de pågældende mænd, hvad med dem? Jo, mon ikke de havde glemt den lille begivenhed få minutter senere eller bagefter allerhøjst erindret den som et friskt indslag i kåde venners lag?

Som det fremgår, var situationen komplet uacceptabel. Og manglen på empati mere end almindeligt påfaldende hos disse mænd. Ugerningen var sikkert både spontant udført og 'humoristisk' ment, men burde ikke desto mindre have haft den konsekvens, at de alle fik klippet deres armbånd på stedet og blev smidt ud fra festivalen med en formaning om aldrig mere at vise sig igen.

På Roskilde Festival har der formodentlig altid eksisteret sexistiske handlinger og overgreb. For det gør der desværre ofte, når mange kvinder og mænd er samlet på samme sted, når der er alkohol og andre rusmidler involveret, og når der er en atmosfære af 'frit samvær' til stede. Der er også blevet anmeldt voldtægter, om end antallet af anmeldelser har været lille. For hvor mange anmelder mon et overgreb, når man - ligesom min bekendte - er opvokset i en kultur, der dikterer, at risikoen for overgreb nu engang bare hører med til det at være kvinde?

Forskellen på før og nu er imidlertid, at hverdagssexismen gennem de seneste par år er begyndt at blive seriøst problematiseret og påtalt. Det har afstedkommet begyndelsen på en mentalitetsændring, som går i retning af at fritage sexismens ofre for at være medskyldige og for at føle skam og skyld oven på overgrebet. I god tråd med denne udvikling er flere aktører begyndt at skabe opmærksomhed om problemet samt om nødvendigheden af at sige klart fra.

Kort efter sidste års festival skrev journalisten Milla Mølgaard her på avisens netside et indlæg med titlen 'Kvinder, det er okay at sige fra over for hverdagens sexisme'. Her problematiserede hun i klare vendinger alt for mange mænds tendens til at befamle kvinder blandt andet i menneskemylderet under festivalens koncerter, og hun refererede også til en artikel, som B.T. havde bragt om emnet.

I år har Socialistisk Ungdomsfront skabt imponerende stor mediebevågenhed ved at planlægge en kampagne på festivalen mod sexisme, som finder sted i dag, onsdag, på campingområdet. Det sker under sloganet 'Det er ikke okay - heller ikke på Roskilde'.

Festivalens talskvinde, Christina Bilde, har i et avisinterview torsdag reageret dels ved at anerkende sexisme som et problem for de kvindelige festivalgæster, og dels ved at byde kampagnen varmt velkommen.

LÆS DEBAT

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge hende har festivalen dog aldrig selv gjort noget for at sætte fokus på problemet, fordi den generelt har dårlige erfaringer med det, hun kalder for ’løftede pegefingre’ over for festivaldeltagerne.

Men først nu, hvor en kampagne er annonceret, og nu, hvor den har fået stor medieopmærksomhed, har festivalen altså vist sig positivt indstillet. Det er en noget sen reaktion, for vi taler altså om en festival, der traditionelt har haft fokus på menneskerettigheder, som brander sig ved at tilbyde en unik atmosfære, og som under alle omstændigheder bør have maksimal opmærksomhed på deltagernes ve og vel.

I kølvandet på talskvindens udmelding må man forvente, at festivalledelsen næste år vil gøre sig klare overvejelser om problemets løsning og iværksætte præventive tiltag i form af eksempelvis oplysningskampagner. Og med dette års medieopmærksomhed på problemet er der grund til at formode, at både deltagere, organisationer og medier forud for næste års Roskilde vil afkræve ledelsen svar på, hvordan en mentalitetsændring på området kan sættes i gang.

Derfor, kvindelige festivaldeltager: Hvis en mand begynder at opføre sig besidderisk over for dig, tage på dig eller tale seksuelt udfordrende til dig, så har du ret til at sige klart og tydeligt fra og kalde ham sexist. Det gælder selvfølgelig også hvis han - som flere kvinder jeg kender har oplevet - slænger dig over skulderen og uden et ord 'bortfører' dig. Du har i alle disse tilfælde ret til at råbe ’Sexist!’ og bede om hjælp fra de omkringstående eller tilkalde festivalens såkaldte social workers, som gør det ud for en slags adfærdsvagter, uden at det er pinligt eller skamfuldt for andre end gerningsmanden selv.

For taget i betragtning hvor stor bevågenhed sexismeproblematikken i år har fået forud for festivalen, vil mange omkring dig utvivlsomt hjælpe. De fleste vil desuden være opmærksomme på, at det ikke er dit problem alene, men et kollektivt adfærdsproblem på festivalen, som både deltagerne og arrangørerne har et medansvar for.

Og uanset hvad du måtte komme ud for, kan du bagefter medvirke til at forhindre, at det sker for andre. Det kan du gøre ved at fortælle dine venner og din lejr om det, poste en update på Twitter eller Facebook, skrive til festivalens hjemmeside eller melde det til politiet.

På den måde medvirker du til at øge sandsynligheden for, at sexismen på Roskilde Festival bliver generelt problematiseret og italesat. For husk, at du har givet næsten 2000 kroner for din billet og kommer til at bruge mange penge på mad og drikke - og for den pris har du ret til at have en festival, hvor du ikke skal frygte sådanne adfærdsproblemer fra andre festivalgængere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selv holder jeg uendelig meget af Roskilde Festival. For udover musikken, atmosfæren og fællesskabet udgør den et fantastisk mentalt og fysisk frirum, der ikke findes helt magen til andre steder. Derfor synes jeg det er så vigtigt, at deltagerne opfører sig anerkendende, respektfuldt og empatisk over for hinanden.

Men kampagnen i dag er en vigtig påmindelse til både deltagere og ledelse om, at der er behov for at efterprøve præmisserne for dette frirum, hvis alle skal kunne føle sig trygge i alle situationer.

God festival, allesammen. Vi ses dernede.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce