DR's meddelelse mandag om at nedlægge UnderholdningsOrkestret fra den 1. januar er katastrofal. Ganske enkelt katastrofal. For DR selv, for dets brugere, for dansk kulturliv samt for dansk kulturs internationale ry.

Som et af de virkelig visionære orkestre i Norden og Europa har DR UnderholdningsOrkestret formået at finde en tredje vej mellem klassisk og rytmisk musik ved at kombinere og fokusere på begge dele med høj kvalitet i både udførelsen og afviklingen.

Samme orkester, der har været en kreativ sparringspartner ved usædvanlige koncerter med såvel Tina Dickow, Medina, Outlandish og Rasmus Seebach som Under Byen, Den Sorte Skole, Oh Land og Efterklang, har med den ungarske chefdirigent Ádám Fischer specialiseret sig i at spille Mozart, Beethoven og Haydn til international anerkendelse.

Samme orkester, der i efteråret modtog stående applaus fra det konservative og forvænte kenderpublikum i Wien for netop at spille Mozart, indspillede forrige år live-albummet 'Cut the World' med legendariske Antony And The Johnsons. Orkestret var blevet særligt udvalgt til indspilningen blandt flere andre orkestre verden over, som også havde fremført numrene ved koncerter.

Samme orkester, der har samlet kræsne kulturpublikummer igen og igen ved arrangementer som 250-årsjubilæet for Den Arabiske Rejse eller venetiansk maskebal med Vivaldi-musik, har stået for de brede og populære Ledreborg- og nytårskoncerter, hvor TV-2, Lars Lilholt, Lars H.U.G. og andre er blevet fortolket symfonisk foran et stort publikum.

Gennem mange år har i gennemsnit én million tv-seere oplevet orkestret spille sine juleshows og dermed fået en musikalsk oplevelse, som har blandet tradition med fornyelse, og som på ingen måde har kunnet fås andre steder.

Undskyld, men hvad er mere public service end det?

Orkestrets møder med pop, rock, electronica og hip hop har ikke bare givet DR Koncerthuset højt til loftet, men har også inspireret til lignende tiltag hos landsdelsorkestrene. Og så har møderne gjort UnderholdningsOrkestret til et forbillede for alle klassiske musikensembler herhjemme hvad angår kulturel fleksibilitet.

I det hele taget har orkestrets strategiske brobygning mellem klassisk og rytmisk musik ramt en helt særlig nerve blandt nysgerrige kulturforbrugere, for hvem begrebet genre ikke længere giver mening. Netop denne lytteromfavnelse af begge disse verdener på én og samme tid er indbegrebet af musikalsk samtidighed, og det har UnderholdningsOrkestret med genial timing formået at stimulere, indfange og formidle.

Orkestret har formået at udfordre og stimulere både et folkeligt og elitært musikerbegreb, og det med en gruppe musikere, hvis særlige ressource har ligget i at kunne spille både Mozart-værker, Choir of Young Believers-arrangementer eller Beatles-covernumre med samme overbevisning.

Og forresten har orkestret også for nogle år siden vundet den eksklusive tv-pris, Prix Italia, med et DR2-portræt om Ádám Fischers arbejde som dirigent - en omstændighed, der dokumenterer at orkestret har et usædvanlig godt greb om sin musikformiding.

Hvis DR's ensembler har en kerneopgave i både at bevare og udvikle musikkulturen, må man sige, at UnderholdningsOrkestret har formået at gøre begge dele til fulde.

Samtidig har det formået at tage fat i danskernes hverdag og behov, og det er derfor, at det ved flere lejligheder har kunnet forene både nydanskere, klubpublikummet og akademiske hipstere - og både Nordsjælland, Vestegnen og provinsen.

Orkestret har altså været en ren cash cow hvad angår DR's kredibilitet for musikinteresserede publikumsgrupper. Og mens snakken har gået om institutionens problemer med at være noget for de unge, har orkestret ikke haft problemer med at lave koncerter, hvor langt størstedelen af publikum er under 40 år.

Orkestret afspejler ganske enkelt fremtidens eklektiske musikforbrug, fordi især yngre lyttere ikke nødvendigvis skelner kvalitativt mellem om de hører Mozart eller Medina.

Megen musik i dag kan produceres for få penge, men fordi orkestrets rytmiske koncerter kræver mange musikere og en stor scene, er det et sted hvor DR faktisk kan spille med og tilbyde noget, som ellers ikke ville kunne lade sig gøre. Derfor er det en kultur, der skal holdes i live.

Med andre ord: DR UnderholdningsOrkestret er unikt i en grad, at det formodentlig ikke findes magen til andre steder. Og siden årtusindeskiftet har det udviklet sig til at være det måske mest unikke musikalske brand i DR's historie.

Og nu skal det nedlægges? Sig mig, har DR's ledelse slet, slet ingen kontakt med den virkelighed, den er sat i verden for at tjene?

Eller er den overhovedet ikke klar over, hvad det er for en perle, der er blevet bygget op?

Ledelsen har kun én chance for at redde kastanierne ud af ilden: Ved at omgøre beslutningen og på anden vis finde de formentlig blot 30-35 millioner årlige kroner, som det koster at have orkestret.

Der er ganske enkelt ikke råd til at lade være. Alt andet er som vanvid.