Højtråbende. Caitlin Moran er beviset på, at feminisme ikke behøver være hverken reaktionært, kedeligt eller usexet, men derimod er et emne der berører langt de fleste kvinder.
Foto: JACOB EHRBAHN

Højtråbende. Caitlin Moran er beviset på, at feminisme ikke behøver være hverken reaktionært, kedeligt eller usexet, men derimod er et emne der berører langt de fleste kvinder.

Milla Mølgaard

Hvorfor er feminisme så usexet?

Det undrer mig, at så få mennesker er villige til at kalde sig feminister.

Milla Mølgaard

»Der er simpelthen ikke noget pik i at være feminist«.

Ordene får det til at gibbe i kvinderne i salen.

De kommer ud af munden på komiker, kønsdebattør og for nylig også prisvindende feminist Sanne Søndergaard, der på et fyraftensmøde om ligestillingspolitik er blevet bedt om at forholde sig til et spørgsmål, jeg har tænkt over, siden jeg som 14-årig blev klar over, hvad patriarkat, kønspolitik og ligestilling var for størrelser.

Nemlig hvorfor så få kvinder er villige til at kalde sig feminister?

Sanne Søndergaard fyrede den af i et kvarter og havde et hav af gode pointer.

Men hendes første punchline ramte mig som en ny, hård erkendelse lige i mellemgulvet.

LÆS MERE

Måske er det, fordi jeg aldrig selv har interesseret mig synderlig for mandlige kønsorganer, men jeg har faktisk aldrig overvejet muligheden for, at så mange kvinder melder pas over for feminisme som ideologi, fordi de er bange for at blive uattraktive i mænds øjne.

Findes der noget, der lugter mere af lesbianisme og lilla ble end f-ordet, hvis forbogstav lige så godt kunne stå for ’frigid, fattesvagt fruentimmer’?

Men når jeg tænker over det, giver det skræmmende god mening.

For findes der noget så kollektivt defineret usexet som feminisme i Danmark?

Findes der noget, der lugter mere af lesbianisme og lilla ble end f-ordet, hvis forbogstav lige så godt kunne stå for ’frigid, fattesvagt fruentimmer’?

Jeg tror det næppe. Men hvor er det bare mega ærgerligt, for når der er et tabu omkring feminisme som ideologi, bliver det umuligt at sætte fokus på kønsdebat og ligestillingsspørgsmål, uden at en masse fordomme blokerer for reel handling.

Et hurtigt opslag i Gyldendals Store Danske afslører, at feminisme er en »ideologi, der fremhæver kvinders samfundsmæssige betydning og individuelle værdi, og hvis mål det er at afskaffe diskriminering og undertrykkelse af kvinder og at bekæmpe mandsdominans i samfundet«.

MIKKEL ANDERSSON

Altså: Går du ind for ligestilling, og tager du afstand fra diskriminering og undertrykkelse, er du feminist.

Det har de forstået i Sverige, hvor ordet har en noget anden klang.

Der kan feministiske dagsordener ikke fejes af banen med nedladende kommentarer om mandefjendskhed og reaktionær 70’er-tankegang.

Tværtimod har ethvert medie, enhver virksomhed og institution med respekt for sig selv en kønspolitik, der skal sikre lige muligheder for alle køn, ofte åbenlyst baseret på feministiske værdier.

Sveriges tidligere statsminister Göran Persson har erklæret offentligt, at han er feminist – et fuldstændig utænkeligt statement fra Helle Thorning-Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen herhjemme, hvor feminisme og mandehad mange steder opfattes som en og samme ting.

Men hvorfor skulle feminister være mandehadere?

Selv efter otte år på den sidste ægte feministbastion, Femø Kvindelejr, har jeg mødt færre end en håndfuld kvinder, der har en generel aversion mod det modsatte køn

Jeg kommer en hel del i feministiske kredse, og ja, det er rigtigt, at vi jævnligt debatterer hverdagens sexisme, og at der er en udpræget frustration over vold mod kvinder, manglende ligeløn og herskende kønsstereotypier.

Men mandehadet har jeg svært ved at få øje på.

Selv efter otte år på den sidste ægte feministbastion, Femø Kvindelejr, har jeg mødt færre end en håndfuld kvinder, der har en generel aversion mod det modsatte køn.

SANNE SØNDERGAARD

Men fordommen florerer, og den er selvsagt ikke med til at gøre feminisme mere sexet.

For hvilken kvinde med respekt for sig selv – og trang til at finde sig en mand – vil nogensinde gå i brechen for en ideologi, der kan give hende mærkat som en, der har lyst til at sparke alle Y-kromosom-bærende individer der, hvor det gør allermest ondt?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er ingen tvivl om, at feminismen trænger til en rebranding herhjemme.

Og der kunne vi godt have brug for en dansk version af Caitlin Moran, den britiske forfatter, der gæstede landet for et par uger siden.

Hun har skrevet en bog med titlen ’Kunsten at være kvinde’, der er en grim, ærlig rejse udi det at være hunkøn med alt, hvad dertil hører af menstruationsblod, onani, præstationsangst, aborter og blævrevom.

Lige nu rejser hun verden rundt og hiver feminisme ned på hverdagsniveau, hvor alle kan være med.

Når hun åbner munden, sker det med en cocktail af power og humor, der viser, at det sagtens kan lade sig gøre at være både morsom, smuk, brovtende, kæreste med den samme dejlige mand i 18 år og glødende feminist med lyst til at »smadre patriarkatet«, som hun mener, eksisterer i bedste velgående.

Men indtil den danske Caitlin Moran dukker op, må det være op til os andre at skabe den rebranding, feminismen har brug for. Insistere på, at feminisme som ideologi faktisk er noget positivt, fint og vigtigt i jagten på ligestilling i Danmark.

Stå ved vores holdninger og vise, at vi samtidig er helt almindelige, sympatiske og ganske fornuftige kvinder.

Så en appel skal lyde herfra: Stå ved, at du er feminist, hvis du går ind for ligestilling.

Og sig så f-ordet tilstrækkelig mange gange til, at folk forstår, at det sagtens kan betyde ’fuldstændig fantastisk’.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden