Sidste år i november fremlagde Lars Løkke Rasmussen Venstres plan om et offentligt udgiftsstop. Siden da er diverse socialdemokrater nærmest faldet over hinanden, i iver for at kritisere Venstres politik.
Et offentligt udgiftsstop vil betyde 'færre varme hænder'. Et offentligt udgiftsstop vil betyde at vi skal 'skære i antallet af læger'. Og så vil et offentligt udgiftsstop selvfølgelig også gå ud over både 'lærere og hjemmehjælpere'.




























