Som en del af kontanthjælpsreformen fra 2013 indførte man den såkaldte uddannelseshjælp, der er en ydelse til unge under 30 år. Ydelsen svarer til, hvad de tilsvarende ville kunne modtage, hvis de påbegyndte en uddannelse og modtog SU.
Denne ydelse blev indført, fordi det for mange unge bedre kunne betale sig at være på kontanthjælp end at starte på en uddannelse. Det var en dårlig incitament-struktur, der alt andet lige førte til, at alt for mange unge forblev på passiv forsørgelse frem for at få en ordentlig start på voksenlivet med en uddannelse eller et job.




























