Christiansborg er ved at koge over af rygter. Den slags, der kan vælte regeringer og knuse topbureaukraters karriere. For nogen har mødt en advokat, der engang har siddet på kontor med en, der i dag er bisidder for en af de mange, som er blevet afhørt i Minkkommissionen. Kritikken skulle være hård. Mod Fødevareministeriet og Statsministeriet. Eller også er den ikke. Og hvor hård er hård? Som stål eller en umoden banan?
Nogen ved lidt. Ingen kender det præcise indhold. Men vi er alle spændt til bristepunktet. For hvad nu hvis? Hvis en embedsmand må gå, ligefrem den øverste? Eller statsministeren får et banesår på sin troværdighed? Skal vi have endnu en rigsretssag?


























