Regeringen spillede tirsdag i denne uge ud med deres finanslovsforslag. Desværre druknede meget af debatten om forslaget efter Carl Holst meddelte sin afgang og det efterfølgende kom frem, at han bliver belønnet med 1,8 mio. kr. i eftervederlag for sine 94 dage som minister.
Det er en skam. For der er i den grad grund til debat om finanslovsforslaget. Der er tale om en finanslov, der tager penge fra vores velfærd, fra vores uddannelser og fra pensionisterne for at dele milliardgaver ud i form af målrettede skatterabatter til nogle af de allerstørste danske virksomheder.




























