0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Der skal stemmes om en ny forfatning

Peter Skaarup
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der hersker i disse dage stor forvirring om den nye EU traktat, der imod al god skik er blevet genfremsat på trods af, at befolkningerne i både Frankrig og Holland allerede én gang har afvist den. Det har naturligvis ikke påvirket bureaukraterne i EU, der med vanlig sans for at agere elefanter i den europæiske porcelænsbutik, med et par kosmetiske ændringer og nedtoning af symbolikken i den oprindelige traktat, således har genfremsat traktaten. Nu kalder de den så Reformtraktaten.

Der er i Danmark en årtier lang tradition for, at vælgerne spørges, når EU integrerer i dybden, og dermed rager flere kompetencer til sig og samtidig udhuler nationalstatens suverænitet. Desværre forlyder det fra flere eksperter, at der ikke længere er formelle grunde til at afholde en afstemning om afgivelse af dansk suverænitet i forbindelse med den nye traktat, der i øvrigt berøver Danmark en fast EU-kommissær i Kommissionen.

Men her stopper den reelle afgivelse af suverænitet langt fra. I fremtiden bliver det ikke længere muligt at melde sig ud af EU, det ville skulle godkendes af de andre lande. Til gengæld kan et ”ulydigt” land berøves sin stemme i det fælleseuropæiske samarbejde, hvilket må siges at være ganske skræmmende. Det vil betyde, at lande, der af den ene eller anden grund vælger at tage et selvstændigt standpunkt, kan bankes på plads af flertallet. Så meget for den danske Grundlov i den situation.

Det fremtidige europæiske samarbejde byder også på en ny præsident.
Desuden vil ikke mindre end 25 områder inden for det nuværende EU, der i dag afgøres ved enstemmighed, blive overført til flertalsafgørelser. Det er muligt, at en gruppe jurister ikke definerer det som suverænitetsafgørelse, men jeg kan ikke finde noget bedre udtryk for det, der er ved at ske.

Det er muligt, at Venstre og Konservative i samarbejde med Socialdemokratiet og de Radikale nu vil forsøge at gennemtrumfe traktaten efter topmødet i Lissabon. Det vil jeg dog på det kraftigste fraråde. Socialdemokratiet er allerede på et kritisk minimum ifølge deres egen opfattelse mht. det antal stemmer partiet forventer at kunne få ved folketingsvalg, men det er langt fra sikkert, at bunden er nået, og mange socialdemokrater er traditionelt skeptiske overfor flytning af magt fra Folketinget til EU.

Dansk Folkeparti står naturligvis klar til at samle både skuffede borgerlige og socialdemokratiske vælgere op, der nægter at stemme på partier, der eventuelt berøver dem muligheden for en folkeafstemning. Helst ser vi dog ubetinget, at regeringen og det store oppositionsparti besinder sig og beder befolkningen om at afgøre om endnu en væsentlig bid af den danske suverænitet skal afgives til det stadig mere uigennemskuelige bureaukrati i Bruxelles.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere