En fundamentalistisk variant af islam er kommet på mode i Danmark. Den såkaldte salafisme. Tilhængere af denne ideologi ønsker samfundet sat 1400 år tilbage i tiden og geografisk placeret på den arabiske halvø. Salafismen blev i første omgang kendt i valgkampen, da fundamentalistiske muslimer opfordrede deres trosfæller til at boykotte demokratiet og undlade at stemme. Desværre vides det ikke, i hvor stort omfang manøvren lykkedes. Men salafisterne er ikke kun drømmere. De handler. I Danmark vil de oprette såkaldte sharia-zoner i ghettoerne, hvor islam skal være den eneste lov. Det vil eksempelvis medføre alkoholforbud og forbud mod homoseksualitet, ligesom personlige og familiemæssige tvister skal afgøre ved sharia-domstole. Det er salafisternes mål at skabe parallelsamfund og løsrive disse fra det omgivende, demokratiske samfund. Hertil kommer, at salafisterne åbenlyst støtter og opfordrer til drab på danske soldater i Afghanistan. Mon ikke mange mennesker er forundrede over, at mennesker med et middelalderligt syn på samfundet overhovedet kan holde ud at leve i et demokratisk og ”dekadent” samfund som det danske? Hver eneste gang en salafist forlader sit hjem, må næsten alt, hvad han ser, opfattes som en åbenlys provokation mod islam. Fundamentalistisk islam er på fremmarch, og det er ikke kun i Danmark. Masseindvandring fra muslimske lande i kombination med manglende integration og manglende krav til indvandrere om at finde arbejde og blive en del af værtslandets kultur har vist sig at skabe ideelle vækstbetingelser for islamistiske organisationer, der er skudt op som paddehatte på en fugtig skovbund. Vi taler om mennesker, der ikke alene ønsker at isolere sig, men også bekæmper demokratiet. I Danmark har vi været alt for slappe i forhold til bekæmpelsen af de fundamentalistiske strømninger, og netop slapheden virker som en åben invitation til at etablere mini-dikataturer i form af parallelsamfund uden demokrati og frihed. Eksempelvis er Dansk Folkeparti indtil flere gange rendt panden mod en mur, fordi der ikke kunne skaffes flertal til et forbud mod det fundamentalistiske muslimske parti, Hizb-ut-Tahrir, der er forbudt i adskillige europæiske lande. Vi skal langt mere aktivt bekæmpe de kræfter, der bekæmper demokratiet aktivt. Vi skal sende et utvetydigt signal om, at vi ikke tolererer kvindeundertrykkelse, angreb på homoseksuelle og indgreb i den enkeltes frihed, sådan som både Hizb-ut-Tahrir og salafisterne ønsker. Det er på tide, at vi endeligt får kortlagt omfanget af fundamentalistisk islam i Danmark. Ligeså vigtigt er det, at vi handler. Mennesker, der aktivt bekæmper demokratiet, hører ikke hjemme i et demokratisk samfund, og vores signal til salafisterne skal være, at de ikke er velkomne i Danmark.