Der er lagt op til både traktatændringer, euro-obligationsudstedelser og ikke mindst tysk finansiel jerndisciplin i den kommende weekends store rabaldermøde i EU. Det er ikke mindre end euroens fremtid, der står på spil, hvis man skal tro de fremmeste økonomer. Euromedlemslandene skal åbenbart én gang for alle overbevise resten af verden om, at det nu er slut med massive underskud og kæmpe statsgældsproblemer: For nu skal der spares, hvilket betyder, at der skal skæres dybt i de europæiske velfærdsstaters i forvejen vaklende budgetter. Danskerne sparer milliarder på at være udenfor euroen Som jeg har beskrevet tidligere på min blog, så havde det været tæt på en økonomisk katastrofe, hvis danskerne havde afskaffet kronen og stemt ja til euro-deltagelse for ca. et årti siden. Havde vi gjort det, ville renten i Danmark have været stigende. Desuden ville vi på linje med de fem-seks bedst fungerende økonomier i euro-zonen lige nu, have været i akut fare for at blive nedgraderet af kreditvurderingsinstitutterne. Det betyder, at det bliver dyrere og vanskeligere at få solgt de statsobligationer, der finansierer statens gæld og underskud. Standard & Poors har således sat de seks økonomisk bedst fungerende eurolande på observationslisten - mens Danmark og Sverige, der står udenfor euroen pga. befolkningernes kloge nej til at deltage i den fejlkonstruerede møntunion, ikke er i fare for nedgradering. Men det kan blive langt værre Danskerne er ikke kun godt stillet i forhold til, at vores renter forbliver lave og derved sparer låntagerne og huskøberne samt selvfølgelig staten milliarder af kroner årligt sammenlignet med de lande, som nu reelt hæfter for grækernes, italienernes og portugisernes gæld. Der er også en overhængende risiko for, at den europæiske redningsfond bliver tømt for likvider, hvis redningsaktionen slår fejl, og så står skatteyderne tilbage med et kæmpe milliardtab. Tag ikke fejl, det er jo til syvende og sidst helt almindelige skatteborgere, der spytter i kassen til redningsfonden. Men siden vi jo i Danmark står uden for euroen, undgår vi jo at være en del af dette spild. Dog vil Danmark blive indirekte ramt af et regulært eurosammenbrud, og i denne artikel beskrives de mulige konsekvenser af et sådan sammenbrud.Nu skal EU bestemme finanspolitikken i eurozonen Vi ved af gode grunde endnu ikke, hvordan weekendens EU-rabaldermøde ender. Der er dog næppe megen tvivl om, at en ny traktatændring meget nemt kunne blive konsekvensen af mødet. Det er jo netop dette, som kansler Merkel i Tyskland og præsident Sarkozy i Frankrig har lagt klart op til. Det er som om, at EU-systemets eneste reaktion på de kriser, som alle statskonstruktioner og i dette tilfælde statslignende konstruktioner løbende bliver udfordret af, hver gang bliver mødt med kravet om en ny og stadig mere bindende traktat. Kort sagt, mere EU, som jo fjerner de sidste rester af suverænitet fra nationalstaterne. Det er en påfaldende løsningsmodel al den stund, at mange lærde observatører af eurosamarbejdet samstemmende siger, at euroen er fejlkonstrueret. Det er den, fordi de sydeuropæiske lande nu forsøges at blive presset ind i en disciplineret tysk økonomisk model, som kræver ekstrem finanspolitisk disciplin, løntilbageholdenhed, ærlig og redelig skatteindbetaling, innovation og eksportbaseret vækst. Mit spørgsmål til læserne er så: Kan Sydeuropa gøres tysk - eller vil også dette forsøg på at redde euroen fra sine enorme indbyggede fejl og mangler ende i fiasko? Jeg tror det sidste. Mvh. Peter Skaarup
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Bill Skarsgård gør den lille mands sammenbrud til filmkunst

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nyhedsanalyse



























