Det chokerer mig, at vi er nået dertil i Danmark, at man kan blive truet på livet for at bruge sin ytringsfrihed. Jeg føler meget med tegneren Kurt Westergaard og hans pårørende, som lever under et helt urimeligt pres. Det beviser, at islamistiske kræfter bor og arbejder i bedste velgående i vores land, og at kampen for vores danske værdier er vigtigere end nogensinde. Det bekræfter, at vi i Dansk Folkeparti har en meget stor opgave foran os. På den ene side skal vi sørge for, at denne radikalisering af danske muslimer bremses og på den anden side at forsøge at fastholde sammenhængskraften i det danske samfund. Her ville det hjælpe, hvis der fra den muslimske befolkning i Danmark opstod en kritisk masse af personligheder, der klart og utvetydigt påtog sig at tage et opgør med den radikale fortolkning af islam, som er så udbredt her til lands og over hele verden. I stedet for - som det ofte sker - med uklar tale at bidrage til, at unge muslimer opildnes. Vi har i dag et endnu bedre grundlag for at sætte hårdt ind over for fundamentalistiske muslimer i Danmark, og vi må endvidere sørge for hele tiden at styrke politiets muligheder i denne kamp. Der er grund til at rose politiet og PET’s arbejde i denne sag – det er meget tilfredsstillende, at myndighederne tilsyneladende effektivt har reddet en mands liv. Men, vi må indstille os på, at vi ikke har set det sidste angreb fra radikale muslimer på friheden og demokratiet. Jeg opfordrer derfor de moderate muslimer i vores land til at komme på banen og i klare vendinger fordømme disse mordplaner. Vi politikere kan opstille en synlig konsekvens over for den slags hjemlig islamisme, men det moderate muslimske samfund må også komme på banen med en fordømmelse uden forbehold. Der kan ikke være nogen som helst forståelse for denne primitive fanatisme. Vi bliver nødt til at samarbejde om at fredeliggøre islam, og fra regeringens side må der sættes ind med en massiv og effektiv kontrol af de muslimske friskoler, hvor man kan frygte, at der prædikes meget rabiat tankegods ind i undervisningen. Men, uden hjælp fra danske muslimer til at udvikle, præsentere og fastholde en moderat udgave af islam her til lands, kan man godt frygte for sammenhængskraften og dermed velfærdsstatens overlevelse på lang sigt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Er det en joke?
-
Nu har økonomer regnet og sat tal på regeringens løfter
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























