Muslimske kvinder skal have hjælp til at komme ud af tvangsægteskaber Som politiker bliver man ofte konfronteret med ubehagelige problemstillinger, senest en sag fra Århus, hvor en muslimsk kvinde forfølges af sin familie, fordi hun ikke vil giftes med deres, men ikke hendes udkårne. Det er naturligvis uacceptabelt, at disse forfærdelige normer for familieægteskaber medtages til Danmark og fører til trusler om vold og i ekstreme tilfælde decideret vold - og sågar såkaldte æresdrab. Dansk Folkeparti insisterer som bekendt på en stram indvandringspolitik for at undgå de massive problemer, som ofte har afsæt i den muslimsk dominerede mellemøstlige kultur, hvor individet stort set ingen rettigheder har, hvilket ikke mindst rammer de dybt undertrykte muslimske kvinder. For at imødekomme denne problematik må vi handle på to fronter. Den første er at skærpe straffene for æresrelateret vold og trusler om dette. Politiet må arbejde med dette i en særlig enhed, der specialiserer sig i dette og som kan overvåge og bekæmpe denne helt særlige kriminalitetsform, for det er hvad det er, simpel kriminalitet. Det skal samtidig gøres nemmere at udvise udenlandske statsborgere, der deltager i æresrelateret kriminalitet, der involverer trusler om vold og reelt udført vold. Den anden front, hvorpå vi må forbedre indsatsen for de volds- og mordtruede muslimske kvinder, er ved at skabe beskyttelsesprogrammer for dem på linie med de beskyttelsesforanstaltninger, vi har skabt for kriminelle, der hjælper politiet eller som vi kender det fra vidnebeskyttelsesprogrammer. Udfordringen i dag er, at det er en kommunal opgave at støtte borgere, der er i nød. Sagsbehandlerne er kommunale og hele behandlerapparatet er kommunalt. Det betyder naturligvis ikke, at vi ikke kan støtte med nye initiativer fra Christiansborg. Vi bør i mine øjne have et nationalt team, der kan gå ind med akut hjælp til voldstruede kvinder, der må væk fra lokalområdet. De skal kunne få hjælp til at etablere sig med ny adresse, CPR nummer og i nogle tilfælde også med at ændre ydre fremtoning. Samtidig må vi skabe en fond eller pulje, hvorfra der kan søges midler til at hjælpe disse kvinder, hvis de kommunale budgetter ikke slår til. Problemet vil dog ofte være, at kvinder fra etniske minoriteter i Danmark har meget vanskeligt ved at gemme sig, fordi deres respektive etniske minoritet vil fremstå så relativt lille og homogen her i landet, at alle stort set kender alle i første eller andet led, hvilket igen skaber grobund for en massiv social kontrol. Dansk Folkeparti er allerede i gang med det lovforberedende arbejde, der skal gøre det nemmere at udvise kriminelle indvandrere, herunder de, der truer familiemedlemmer med vold. Det vil givetvis virke afskrækkende på mange muslimske mænd. Samtidig vil en national enhed til bekæmpelse af æresrelaterede forbrydelser, hvortil der følger en bevilling, kunne afhjælpe problematikken kraftigt både forebyggende og når familien truer med bål og brand. Skal æresvolden forebygges og bekæmpes, kræver det en samlet indsats fra Folketingets side. Jeg håber og regner trods alt med opbakning fra V og K, mens venstrefløjen traditionelt allierer sig med den patriarkalske mand, frem for den voldstruede kvinde, fordi de sjældent bakker kvindesagen op, når det kommer til de reelle udfordringer i form af patriarkalske middelalderlige kulturer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Susan Knorrenborg
Konservativ historiker om danskhedsdebatten: Gift bliver downloadet til let påvirkelige unge menneskers sind i det her land
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























