I Dansk Folkeparti går vi ind for hårde straffe, når nogen begår personfarlig kriminalitet. Det gør vi fordi vi er af den opfattelse, at mennesker, der kan finde på at begå voldelige kriminalitet skal vide, at det ikke betaler sig. Det er ikke sjovt at blive fængslet og miste sin frihed og hverdag. Det skal det heller ikke være. Når vi går ind for hårde straffe for barske forbrydelser er det for at tilfredsstille det naturlige behov for retfærdighed som offeret eller i de værste tilfælde de efterladte til offeret har. Samtidig sidder der ofte store dele af befolkningen og forarges med rette over, hvor stupidt og afstumpet nogle mennesker gebærder sig. Det giver en enorm tryghed, når disse sociopater, som der til tider er tale om, bliver lukket inde. Når kriminologer som en Flemming Balvig går i medierne og taler straf, foregår det ofte på en præmis, som i mine øjne er falsk og vildledende. Balvig taler om, at fængselsstraf ikke gør mennesker bedre. Det har han isoleret set sikkert ret i. Årsagen til at farlige mennesker, der har begået kriminalitet fængsles, er for at beskytte samfundet mod denne person. Bliver han ikke fængslet, når han eksempelvis har begået livsfarlig kriminalitet risikerer man, at han opfatter det som en blåstempling og efterfølgende praler med sine kriminelle handlinger og på den vis gejler både sig selv og andre op til at begå ny livsfarlig kriminalitet. Så selvfølgelig virker straf præventivt. Jo længere straf man risikerer, desto mindre attraktivt er det at begå en given forbrydelse. Nu er det selvfølgelig ikke sådan, at jeg håber, at mennesker begår kriminalitet. Tværtimod støtter Dansk Folkeparti den i Danmark den store og veludbyggede velfærdsstat, der byder mennesker på gratis uddannelse, sociale hjælpeforanstaltninger og alskens tilbud, hvis de er i problemer. Det er yderst positivt og nødvendigt. Finder man alligevel, at man må begå kriminalitet, selvom samfundet agerer generøst og forebyggende, så skal hammeren falde. Ikke for den kriminelles skyld, men for samfundets skyld. Jeg støtter naturligvis også resocialiseringstiltag, når en kriminel er fængslet. Det er eksempelvis muligt at tage en uddannelse, når man er i fængsel, hvilket kan være et godt tiltag for mange. Andre fornuftige foranstaltninger, som jeg mener, at kriminalforsorgen med god grund bør fokusere på, er programmer, hvor fangerne gør op med eventuelt misbrug og lærer at håndtere deres vrede og impulser. Det er ikke i modstrid med tanken om at øge straffene for kriminalitet. Mange voldsforbrydere får korte nærmest symbolske straffe for selv meget grov vold, eksempelvis tre måneders fængsel med automatisk strafreduktion. En forhærdet kriminel når ikke at blive resocialiseret i løbet af halvandens måneds fængsel, mens der er bedre mulighed for at sætte noget i værk, der kan nå at virke, hvis straffen var på et halvt år. I takt med, at et flertal af danske politikere har valgt at lade meget lovgivning bestemme af EU samtidig med, at de danske grænser er blevet nedlagt, er den grænseoverskridende kriminalitet steget voldsomt. Det betyder, at sigøjnerbander og andre kommer hertil fra eksempelvis Rumænien for at plyndre og snyde godtroende danskere. Endvidere ser det ud til at dybt professionelle bander har specialiseret sig i at tømme værdipapircentraler i Danmark, hvor sikkerheden traditionelt er lavere og politiet stadig ikke ligner paramilitære enheder, som det kendes fra mere kriminelle samfund.Det er i mine øjne desværre oplagt, at udenlandske kriminelle kommer hertil, fordi velstanden er høj, men også fordi straffene er lave og fængslerne humane. Det er derfor direkte uansvarligt, når en såkaldt kriminolog som Flemming Balvig endnu engang går til angreb på de høje straffe, som vi fra politisk hold i stadig stigende grad ser efterspørges fra en fortvivlet befolkning, hvis trygge tilværelse undermineres af tilvandrede kriminelle. Både fra dengang vores grænser stod vidt åbne overfor Mellemøsten og nu senest, hvor Danmark er blevet en del af Østmafiaens nærområde med de mange EU-udvidelser mod Øst uden ordentlige følgeforanstaltninger. Flemming Balvigs snak om høje straffe ikke nødvendigvis skaber engle, er en akademisk gang tomsnak. Vi politikere står overfor reelle presserende problemer, som skal ses i en helhed. Verdensfjern forskning, der kun griber fat i et lille bitte hjørne af virkeligheden, er intet bevendt i den sammenhæng.