På opfordring fra Politiken har jeg takket ja til at give den som blog’er på avisens hjemmeside. Det er et spændende projekt og en ekstra udfordring at skrive for en avis, hvis læsere normalt ikke alle er kendt for at være overstrømmende tilhængere af Dansk Folkeparti. Men så meget desto mere grund til at gøre rede for mine og partiets holdninger blandt en gruppe læsere, der måske ikke altid hører vores side af sagen. En af flere udfordringer ved at deltage i et så omfattende projekt, som en interaktiv blog er, er at læserne har mulighed for at stille spørgsmål i et omfattende omfang. Som formand for Folketingets retsudvalg, næstformand i Dansk Folkeparti og også på grund af private gøremål er det ikke tid, jeg har mest til overs af, så jeg beder læseren om at ruste sig med tålmodighed. Jeg vil forsøge at svare på så meget som muligt, men det bliver i et rimeligt tempo. Mit første indlæg skal handle om den stadig mere konkrete terrortrussel i Danmark. Efter PET’s sidste oprulning af en terrorcelle med kontakt til Al Qaeda i Danmark, er terrortruslen blevet meget konkret, og det er bestemt ikke betryggende, at der angiveligt er blevet fremstillet bombemateriale i beboelsesblokke i Københavns Nordvestkvarter. Som følge deraf har vi i Dansk Folkeparti foreslået at give PET udvidede muligheder for overvågning af ekstreme moskeer, islamistiske miljøer og truede boligblokke frem for som nu i højere grad at afvente konkrete tip fra bekymrede borgere. Tip som måske/måske ikke kommer til PETs kendskab – afhængigt af om vores medborgere opfanger og vidererapportere, når en ung muslimsk mand eksempelvis synes at blive radikaliseret. Borgerne i det danske samfund har en berettiget forventning om, at vi fra lovgiver-side tager deres bekymringer seriøst og sørger for at gardere samfundet mod fatale terroraktioner. Nogle vil måske mene, at Dansk Folkeparti fisker i rørte vande,men til dem vil jeg blot sige én meget vigtig ting; Der er intet, der vil skade integrationen og sameksistensen mellem danskere og muslimer mere end et ”vellykket” terrorangreb mod uskyldige civile. Det må vi gå meget langt for at forhindre. Forebyggelse af terror skal ske via en bredspektret indsats, og den vigtigste foregår hver dag i de danske institutioner og ude i den virkelige verden, hvor danskere og indvandrere mødes. Det er her, vi alle har en mulighed for at udbrede danske værdier som demokrati, ligestilling og ytringsfrihed, uden hvis dominans sammenhængskraften vil blive sat over styr. I en tid, hvor økonomien buldrer derudaf, hvor der er mangel på arbejdskraft og hvor der er brug for alle, slår de gamle forklaringsmodeller om social udstødning ikke til. De muslimer, der falder for en ekstrem fortolkning af islam, gør det af komplekse årsager, men sammenstødet med den mellemøstlige kultur, hvor andre normer og skikke er i højsædet end i Danmark, og den flade demokratiske kultur i Danmark, skaber givetvis spændinger. Samtidig er det et stort problem, at den del af islam, der ikke har gennemgået en reformation, herunder de mange grufulde påbud om omvendelse af ikke-troende og intimidering af frafaldne, må og skal bearbejdes og tilpasses en demokratisk verdensanskuelse. Sker det ikke, kan problemerne med terror i Danmark og resten af den vestlige verden vokse sig meget alvorlige. Derfor skal vores insisteren på, at de fredelige danske værdier skal være i højsædet for alle indbyggere, lyde højere end nogensinde.