Af MF Peter Skaarup. Dansk Folkepartis næstformand Det er en ære for Danmark, at forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen nu er blevet generalsekretær for Nato. Ingen danskere har tidligere varetaget så betydningsfuld en international post. Anders Fogh Rasmussen har været en fremragende statsminister for Danmark. Han har haft tjek på tingene, og med store disciplin sikret at ministrene og regeringen i det store og hele har holdt valgløfterne, hvilket ikke er nogen dårlig egenskab for en regeringsleder. Dansk Folkeparti har i det hele taget haft et godt samarbejde med Anders Fogh Rasmussen, selvom vi jo godt kunne have brugt ham lidt mere her i landet de seneste måneder, mens han har været på vej mod en international toppost i udlandet. Det må man forvente, at Lars Løkke Rasmussen nu får tid til efter han har overtaget statsministerposten. Midt i glæden over at Anders Fogh Rasmussen har fået sin post, må man også benytte lejligheden til at udtrykke stor betænkelighed ved den fremfærd, som Tyrkiet har valgt – og ganske særligt premierminister Erdogans facon. Erdogan har været dybt illoyal over for den alliance, som hans land er medlem af. Han har brugt sine kræfter på, at tale dårligt om den danske statsminister i den muslimske verden og advaret imod at Fogh blev generalsekretær. Dermed har han gjort Anders Fogh Rasmussens opgave sværere end den behøvede at være. Det viser noget om, hvordan Tyrkiet arbejder, og det viser noget om, hvad man vil kunne forvente, hvis Tyrkiet en dag skulle blive medlem af EU – på det tidspunkt vil Tyrkiet også blive det største medlemsland i EU, og dermed også få mest indflydelse. Vi skal ikke have sådan et land til at svinge dirigentstokken i EU, og det må de partier i Folketinget, som har været store fortalere for tyrkisk medlemskab også have forstået efter denne omgang anskuelighedsundervisning. Det er sørgeligt, at Tyrkiet har haft held til gennem sin afpresning af dets 27 partnerlande i Nato at få vicegeneralsekretærposten og flere andre centrale poster. Tyrkiet burde naturligvis have bakket betingelsesløst op om Fogh – ligesom de 27 andre lande gjorde – heriblandt i øvrigt også det muslimske Albanien. Det vi så i weekenden var en omgang tyrkisk striptease for åbent tæppe. Tyrkerne viste deres sande ansigt, og vi må i Europa tage bestik heraf. Forhandlingerne med Tyrkiet om optagelse i EU må standses, og tyrkerne må bringes til at forstå, at man bliver nødt til at opføre sig ordentlig, når man agere på den internationale scene.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























